Politiet på Christiania: Mand fundet død på toilet

Københavns Politi undersøger søndag morgen et mistænkeligt dødsfald på Christiania.

Københavns Politi er søndag morgen rykket ind på Fristaden Christiania i København efter anmeldelsen af et mistænkeligt dødsfald. 

- Vi er lige nu i gang med at undersøge stedet nærmere derude, siger vagtchef Michael Andersen til TV 2 Lorry. 

- Vi ved jo ikke, om der ligger en forbrydelse bag, men det er det, vi nu skal klarlægge.

Det er en 58-årig mand, som søndag morgen blevet fundet død af en forbipasserende kl. 06:30. 

Den afdøde befandt sig på et toilet nær Den Grå Hal.

- Og da vi endnu ikke ved, hvad han er død af, behandler vi dødsfaldet som mistænkeligt, siger Michael Andersen.

Politiets efterforskere forventes at arbejde på Christiania en del af formiddagen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik