Mand stukket ned i København

Københavns Politi er massivt til stede ved et boligområde i Valby, hvor der sket et knivstikkeri..

En mand er mandag aften blevet stukket med kniv i Blommehaven i Valby.

Det oplyser Thomas Hjermind, der er vagtchef ved Københavns Politi.

- Vi får anmeldelsen klokken 19.17, og har siden da har vi  været massivt til stede derude og afspærret området, siger han til TV 2 Lorry.

Thomas Hjermind fortæller, at den knivstukkede mand er kørt med ambulance til hospitalet, hvor han modtager behandling. 

Mandens tilstand er for nuværende ukendt, og vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvor manden er blevet stukket henne på kroppen.

Politiet har endnu ikke pågrebet gerningsmanden.

- Vi er ved at klarlægge de nærmere omstændigheder, Vi kender endnu ikke motivet, og vi skal til at foretage nogle vidneafhøringer, siger Thomas Hjermind.

Han opfordrer borgere, der har set eller hørt noget, til at kontakte politiet på telefonnummer 114.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik