Koks ved vaccinationscenter: Borgere venter i gigant-kø på coronavaccine

Under mandagens storskala-vaccinationer i Danmark er der nu opstået en timelang kø ved vaccinationscentret i Øksnehallen. Og køen er for stor, lyder det fra Region Hovedstaden.

Mandag skal i alt 100.000 danskere vaccineres mod covid-19 i det, der kaldes et ”storskalaforsøg”. Af dem er 27.300 borgere fra Region Hovedstaden, som modtager vaccinen på regionens vaccinationscentre eller hos egen læge.

Ved vaccinationscentret i Øksnehallen på Vesterbro i København er køen til at få stikket dog nu vokset sig så lang, at borgere står i kø i langt over en time.

- Jeg stod i kø i omkring en time udenfor. Men indenfor var køen også lang, siger Tom Olesen, der stod i den flere hundrede meter lange vaccinationskø, som mandag eftermiddag slanger sig rundt om hallen på Vesterbro.

Han mener, at det er for galt, at svage borgere skal udsættes for de lange køer, når de nu har bestilt tid.

- Nogle står med rollatorer og stokke, og jeg synes ikke, at man kan tillade sig at udsætte dem her for det, siger han til TV 2 Lorry.

Region Hovedstaden bekræfter, at der mandag er lang kø ved vaccinationscentret på Vesterbro.

Regionen oplyser til TV 2 Lorry, at køen er meget længere end planlagt. Derfor er der nu sendt personale fra vaccinationscentret ud i køen for at hjælpe svage og sårbare borgere med stole og kørestole.

Ifølge Region Hovedstaden er køen dog i bevægelse, og Tom Olesen pointerer også, at selve vaccinationsdelen sker gnidningsfrit.

- Det er meget hurtigt og effektivt, når man først er kommet til. Så det vil jeg rose dem for, siger han.

Ældre borgere i risikogruppe

Det er borgere fra målgrupperne 2, 3, 5, 6, 7, 8 og 9, der mandag bliver vaccineret. Det betyder, at borgerne i vaccinationskøen er over 65 år og med særligt øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Det vides endnu ikke, hvorfor køen ved Øksnehallen har vokset sig så stor, men Tom Olesen håber ikke, at der planlægges flere storskalaforsøg lige foreløbig.

- Jeg vil ikke håbe for andre, at der kommer sådan en ny vaccinationsdag. Det kan man simpelthen ikke, siger han.

Her ses en del af køen ved vaccinationscentret Øksnehallen. Bemærk at køen både kan ses til højere og venstre i billedet.
Her ses en del af køen ved vaccinationscentret Øksnehallen. Bemærk at køen både kan ses til højere og venstre i billedet.
Foto: Anna Clara Ingemann Hansen - TV 2 Lorry

Her ses en del af køen ved vaccinationscentret Øksnehallen. Bemærk at køen både kan ses til højre og venstre i billedet.
Her ses en del af køen ved vaccinationscentret Øksnehallen. Bemærk at køen både kan ses til højre og venstre i billedet.
Foto: Anna Clara Ingemann Hansen - TV 2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik