"Jeg troede, jeg skulle dø" - Malene flyttede i ghetto og blev overrasket

Akacieparken i Valby havde førhen et dårligt ry, og kvarteret var præget af utryghed. Sådan er det ikke længere. Ifølge boligselskabet ligger der en massiv indsats bag forandringerne.

- Jeg troede, jeg skulle dø.

Så kontant og direkte beskriver 45-årige Malene Stevnsbo Pedersen sine følelser, da hun for godt 12 år siden sammen med sin datter stod for at skulle flytte ind i en treværelses lejlighed i Akacieparken i Valby.

Malene og datteren flyttede til hovedstaden fra Faxe, og Akacieparken var kendt som et hårdt sted, der oven i købet figurerede på den såkaldte ghettoliste.

- Men lejligheden havde altan, og det var et af de krav, jeg havde i forbindelse med at skulle flytte til København, siger Malene Stevnsbo Pedersen, der meget hurtigt efter sin indflytning konstaterede, at Akacieparken ikke var nær så farlig som sit rygte.

- Selvfølgelig har der været lidt ballade og slåskampe. Det er der jo alle steder. Men jeg har aldrig følt mig utryg. Aldrig. Inden jeg flyttede ind, slog jeg Akacieparken op og fik en masse grimme historier op, men dem har jeg slet ikke kunnet nikke genkendende til, siger Malene Stevnsbo Pedersen.

Torsdag kom boligministeriet med sin årlige liste over boligkvarterer, der har status som såkaldte parallel-samfund (før blev det kaldt ghettoer), og listen er igen blevet kortere. Et af de kvarterer, der for en del år siden er gledet ud af det dårlige selskab er netop Akacieparken, hvor Malene bor. Men da hun rykkede ind, havde området status som ghetto.

Efter en tid i Akacieparken begyndte hun selv at engagere sig i sit nærmiljø. Hun blev medlem af afdelingsbestyrelsen, og den har hun nu været formand for i to år.

- Jeg kan godt lide at sidde der, og jeg synes, at vi har indflydelse. Vi arbejder meget for at fremme beboerne, fortæller hun og nævner selv, at det kan være i forhold til at få uddannelse eller i i forhold til fritidsaktiviteter.

Pænere og roligere

Og selv om mødet med Akacieparken ikke var så slemt som frygtet, så kan hun efter 12 år sagtens selv se, at det er blevet bedre.

- Der er blevet pænere, og der er mere ro. Der er et godt sammenhold her. Hvis nogen nede på gaden skulle være efter mig, ville der omgående komme folk ud og hjælpe, siger hun og peger selv på naboer med indvandrerbaggrund som de mest hjælpsomme.

- De etniske danskere vil helst ikke blandes ind i noget og bliver oppe i deres lejligheder, siger hun og kommer dermed også med en antydning af, at det med sammenholdet i Akacieparken ikke er helt i mål endnu.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Akacieparken i Valby er med en kraftindsats blevet fjernet fra listen over såkaldte parallelsamfund.
Akacieparken i Valby er med en kraftindsats blevet fjernet fra listen over såkaldte parallelsamfund.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Ro, renlighed og regelmæssighed

Men der arbejdes stadig med stedet. Steffen Boel Jørgensen, der er forretningsfører i boligselskabet Bo Vita, som står for Akacieparken, fortæller, at der skulle en lang og målrettet indsats til for at få området af ghettolisten.

Det lykkedes kort tid efter at Malene Stevnsbo Pedersen flyttede ind i 2010.

- Vi arbejder ud fra en overskrift, der hedder ro, renlighed og regelmæssighed. Det vil sige, at hvis vi vil skabe et sted, hvor det er godt at bo, så efterlever vi det. Gården skal være fejet, taget skal være lappet, og så skal der først og fremmest være tryghed. Det nytter ikke, at du skal være bange for at blive pandet ned, hvis du går i gården. Der er intet uden tryghed, og derfor skal det også nytte, hvis folk ringer til politiet, siger Steffen Boel Jørgensen.

Bag indsatsen for at få Akacieparken af ghettolisten - eller parallel-samfundslisten, som det hedder nu - ligger et samarbejde med kommunen og andre boligselskaber. 

Det betød, at boligselskaberne lettere kunne fordele nye beboere, så der ikke et sted kom en for stor overvægt af folk uden uddannelse eller med andre af de elementer, der typisk får et boligområde på ghettolisten.

Herefter kom et samarbejde med politiet, og at Bo Vita selv etablerede tryghedsteams med pensionerede politibetjente.

quote Altanen er perfekt, når jeg står og knævrer med naboen hen over gelænderet.

Malene Stevnsbo Pedersen. Formand, afdelingsbestyrelsen, Akacieparken

- Hvis vi så har nogle rødder, der render rundt, så kommer de ud og tager en snak med dem og forældrene. Det nytter, men det er ikke et mirakel - der ligger et stort arbejde bag, siger han.

Han nævner også, at Akacieparken har en dybt engageret varmemester, og at der i afdelingen er et godt beboerdemokrati - alt sammen elementer, som skaber et trygt beboelsesområde.

Det gode altanliv

Den tryghed nyder Malene Stevnsbo Pedersen godt af, og hun har absolut ingen planer om at flytte.

- Og det er, fordi der er sammenhold. Nu er min datter flyttet, men jeg har min treværelses - med altan. Jeg bruger altanen meget - og den er perfekt, når jeg står og knævrer med naboen hen over gelænderet, siger hun med et grin.

Akacieparken blev bygget i 1995. Den rummer 394 almennyttige boliger og har cirka 1300 beboere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik