Ingen storskærmsvisning i Fælledparken: DBU aflyser fodboldfest efter kast med øldåser

Ølkrus og dåser blev kastet rundt ved storskærmsvisning fredag aften, og det får konsekvenser, meddeler DBU.

DBU har som følge af kast med fyldte øldåser aflyst mandagens fodboldfest i Fælledparken. 

Det bekræfter Jakob Høyer, der er kommunikationsansvarlig hos DBU over for TV 2 Lorry.

- Vi ser os nødsaget til at aflyse storskærmsvisningen til den sidste kamp mandag aften mod Østrig. Vi vil ikke risikere, at børn og voksne bliver beskadiget af fyldte ølkrus, flasker eller øldåser. Så selv om langt det største flertal af deltagerne har opført sig ordentligt, er der et lille antal, der ødelægger det for de mange, siger Jakob Høyer i en pressemeddelelse.

Tidligere søndag kunne TV 2 Lorry fortælle, hvordan fyldte øldåser fløj gennem luften til fredagens fodboldfest, hvor 20.000 fans deltog.

- Vi har været glade for de fantastiske fodboldfester, der har været i Fælledparken den sidste uges tid med stor deltagelse, når Herrelandsholdet har spillet de første tre Nations League-kampe, siger Jakob Høyer.

- I fredags var mængden og karakteren af kast med ølkrus og fyldte øldåser dog så voldsom, at vi ser os nødsaget til at aflyse storskærmsvisningen til den sidste kamp mandag aften mod Østrig, siger han videre.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik