Forbud og flere afgifter: Det vil Jens, Laura og Tobias gøre for klimaet, hvis de var politikere

Aldrig før har så mange deltaget i den årlige klimamarch, der søndag indtog gaderne landet over. Vi har spurgt fire demonstrerende i København, hvad deres første klimatiltag skulle være, hvis de fik magten til at ændre noget i morgen.

For femte år i træk fik klimaet ekstra opmærksomhed, da der søndag var indkaldt til Folkets Klimamarch. 

Arrangørerne bag forventede 25.000 deltagere fordelt på 13 danske byer, men over 50.000 dukkede op, og det overgik alle rekorder for klimamarchen. 

- Vi er enormt glade for det store antal deltagere, som beviser, at bevægelsen igen har gjort valget til et klimavalg. I 2019 deltog 40.000 i Klimamarch, det tal overgår vi i dag med 50.000 deltagere. Opbakningen til en ambitiøs grøn omstilling har aldrig været større, siger Jeppe Bay Lynggaard, medarrangør af Folkets Klimamarch.

I København var fremmødet også massivt. Slotspladsen foran Christiansborg var fyldt med mennesker, bannere og slagord. 

TV 2 Lorry spurgte fire af deltagerne, hvad de ville gøre som det første for klima og miljø, hvis de var politiker for en dag.

Jens Byskov er 77 år og en af dem, der kæmper for klimaet. Han er pensioneret forsker og samfundsmediciner fra Københavns Universitet.
Jens Byskov er 77 år og en af dem, der kæmper for klimaet. Han er pensioneret forsker og samfundsmediciner fra Københavns Universitet.
Foto: Katrine Angel / TV 2 Lorry

- Jeg har arbejdet med global sundhed i mange år. Og det hænger meget sammen med global lighed og fattigdom. Og derfor synes jeg, det er enormt vigtigt, at vi undgår disse globale trusler mod klima og miljø. 

- Det første klimatiltag ville være at forbyde krig, og det næste ville være at give lige muligheder for mennesker i hele verden. Krigen er et stort problem, for hvis man kan have den form for konflikt imellem mennesker, så opnår du ikke nogen som helst form for enighed. Og slet ikke på miljøets vegne. 

Tobias Skov Hansen er 20 år og går på Krogerups Højskole i Humlebæk.
Tobias Skov Hansen er 20 år og går på Krogerups Højskole i Humlebæk.
Foto: Katrine Angel / TV 2 Lorry

- Klimaet er fucking vigtigt. Jeg håber, at vi viser politikerne i dag, at vi er utilfredse, og at det skal gå hurtigere med klimaændringerne, siger Tobias Skov Hansen, der er 20 år og oprindeligt kommer fra Jylland. 

- Det første klimatiltag, jeg ville tage, er handling. Vi skal bygge nogle flere vindmøller og skrue ned for kødproduktionen. Vi har snakket om det i alt for mange år, nu skal vi have noget handling. 

Laura Debell er 22 år og læser menneskerettigheder.
Laura Debell er 22 år og læser menneskerettigheder.
Foto: Katrine Angel / TV 2 Lorry

22-årige Laura Debell deltog også i årets klimamarch. For hende handler det ikke om klimaforandringer, men systemforandring. 

- De næste fire år betyder rigtig meget for klimaet. Så det er vigtigt, at der kommer et stort fokus på det. 

- Mit første tiltag skulle være, at lave flere grønne afgifter for virksomhederne. Det ville være et godt sted at starte, siger Laura Debell.

Annie Beck er 67 år og pensionist. Hun gik på gaden søndag, fordi hun ikke syntes, hun kunne være andet bekendt over for miljøet.
Annie Beck er 67 år og pensionist. Hun gik på gaden søndag, fordi hun ikke syntes, hun kunne være andet bekendt over for miljøet.
Foto: Katrine Angel / TV 2 Lorry

TV 2 Lorry fangede også Annie Beck, der er pensionist fra Vanløse. 

- Folk drukner, og folk brænder, og klimaet er gået agurk. Det eneste, jeg skulle i dag, var at hygge mig i min have i Vanløse. Men det kunne jeg ikke være bekendt, når der er klimamarch, synes jeg, og derfor deltager jeg i dag. 

- Det første klimatiltag skulle være at belønne alle, som går klimaets vej. Jeg er jo ikke politiker, men jeg synes, at bønderne skal belønnes i stedet for at have store skatter. Guleroden virker som regel bedre end pisken. 

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Sådan så det ud, da mange tusinde mennesker gik gennem Københavns gader under Folkets Klimamarch søndag. Foto: Thomas Rafn-Larsen - RafnFPV

Ikke tilfældigt at året klimamarch ligger søndag

Det er ikke tilfældigt, at dette års klimamarch ligger ganske tæt på det valgdagen. Faktisk er det ganske bevist, forklarer arrangørerne. 

- Sidste år gik vi på gaden under kommunalvalget, og i 2019 gik vi også på gaden under valgkampen, siger Jeppe Bay Lynggaard, medarrangør af Folkets Klimamarch.

- Det er det momentum, som bliver bygget op under en valgkamp, som vi gerne vil bruge til at presse politikerne.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Miljø

ko på græs

Banebrydende forsøg: Sukker skal fjerne drivhusgas fra luften

Loppemarked

Grøn og gratis julegave: Københavns Kommune afholder Green Friday

genbrugsstation

Kommunens eneste genbrugsplads lukker, så snart må borgere køre til andre byer med skraldet

20201214-141221-L-6000x4000ma

playEfter kritik af Lynetteholm kommer direktør i selskabet bag nu med løfte til borgere


København


Forsiden lige nu

Se flere