Får du kuller af at være inden døre - for 100 år siden boede de syv personer på 30 kvadratmeter

Er man ved at føle sig presset i lejligheden, så er det måske en trøst, at mange tusinde danskere boede på mindre plads for ikke uendeligt mange år siden.

Slut 1920'erne: Et typisk arbejderhjem. En stolt mor med sine 7 børn i en meget beskeden lejlighed. Foto: Arbejdermuseet

I disse dage med coronavirus, hvor alle bliver opfordret til at blive hjemme, er der muligvis nogen, som er ved at være rundt på gulvet af at være indenfor, i hvad der lige nu kan virke som et meget lille hjem.

Sammenlignet med almindelige arbejderhjem for bare 50-100 år siden er kvadratmetrene i dag dog højst sandsynligt ikke helt så slemme.

Læs også Københavns bud på et vartegn til verdensarvsliste: Arbejdermuseet

Sådan lyder det fra Arbejdermuseet i København, der i anledningen af den nuværende situation har delt en række billeder på Facebook, som viser hvor tæt man boede i hovedstaden i årene fra 1920'erne og frem til 1960'erne.

1940'erne: Familie i lille lejlighed med toilet og køjesenge. Foto: Arbejdermuseet

Her var det ikke unormalt, at familier var stuvet sammen i små et eller to-værelseslejligheder. Ofte var der ud over forældrene, 4-7 børn i alle aldre, der sov på gulve, i skuffer eller i delte senge. Oveni var der måske kun lokum i gården og koldt vand i hanen.

-  En gennemsnitslejlighed på det her tidspunkt har været 25-30 kvadratmeter. Så der har virkelig været trængt, siger Linda Nørgaard Andersen, programchef på Arbejdermusseet, til TV 2 Lorry. 

1957: Familien Schauburgh ved middagsbordet i deres 9 kvm. store lejlighed i Skyttegade 23 B, 2.sal. Familien består foruden de to voksne af to børn og et tredje ventes her i februar måned. Foto: Arbejdermuseet

Spiseborde blev brugt til at sove i

Fra 1880'erne og frem til 1920 ramte industrialiseringen Danmark, og der skete en massiv vandring fra land til by. 250.000 danskere forlod landet og tog ind til byerne. Men København var ikke gearet boligmæssigt til at følge med alle de nye indbyggere.

- Det er ikke usædvanligt, at familier ikke kan finde bolig sammen, så de bor opdelt på to forskellige adresser i nogle år. Og det er ikke et værelse de lejer men en soveplads, siger Linda Nørgaard Andersen.

I den periode var 17 procent af den samlede boligmasse et-værelses lejligheder, mens 33 procent var to-værelses lejligheder. Derfor opstod der også nye boligformer som loftrum og kældre, hvor folk boede.

1916: Familie Grünbaums i deres første lejlighed i København. 2 voksne og 7 børn. Foto: Arbejdermuseet

- Familierne har som regel kun haft et spisebord, 3-4 fire stole og måske en sofa i stuen. De mindste børn sover i en kommodeskuffe og man vender spiseborde om aftenen, så man kan sove i dem, siger Linda Nørgaard Andersen.

- Det er en hel del anderledes end i dag. Det kan måske trøste mange, at de ved, der er nogle, som har haft det værre på et tidspunkt.

1960'erne: Familie på fem personer i lille lejlighed. Stue på 2,5x3 m er opholdsstue, soveværelse for forældre og spædbarn, spisestue, og børnenes legeplads. Kakkelovnskrogen i opholdsstuen er tørreplads. Foto: Arbejdermuseet

1960'erne: Far, mor og tre børn ved sofabord. Familien er på fem personer i lille lejlighed. Stue på 2,5x3 m er opholdsstue, soveværelse for forældre og spædbarn, spisestue, og børnenes legeplads. Foto: Arbejdermuseet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik