Borgmester skal stå skoleret i sag om udledning af spildevand i Øresund

En uvildig undersøgelse skal belyse sag om udledning af spildevand i Øresund.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen (EL), kan nu se frem til at blive mødt af en byge af spørgsmål fra andre politikere på Københavns Rådhus i sagen om udledning af enorme mængder urenset spildevand i Øresund.  

Det står klart, efter at Teknik- og Miljøudvalget har behandlet sagen i to en halv time mandag eftermiddag. 

quote Det er mærkeligt, at forvaltningen får lov til at køre autonomt og giver sådan en tilladelse

Jens Kristian Lütken, medlem af Borgerrepræsentationen for Venstre

Efterfølgende har både Venstre og Det Konservative Folkeparti indkaldt borgmesteren til en såkaldt forespørgsel i Københavns Borgerrepræsentation - det kan sammenlignes med et samråd på Christiansborg. 

- Vi undrer os over det her forløb, og vi vil gerne have belyst det her forløb, hvor hendes (Ninna Hedeager Olsens, red.) forvaltning træffer beslutning om at indlede badesæsonen med at udlede en masse spildevand i Øresund, siger Jens Kristian Lütken, medlem af Borgerrepræsentationen for Venstre, til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen...

Det vil Venstre vide:

Forvaltning skal undersøges

Oprindeligt havde Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune givet Hofor tilladelse til at udlede 290.000 kubikmeter urenset spildevand i Øresund fra søndag og fem dage frem. 

Det er nu rykket til oktober, men tilladelsen kan ikke umiddelbart trækkes tilbage, lyder det i et notat fra forvaltningen. 

Jens Kristian Lütken, hvorfor skal Ninna Hedeager Olsen stå til ansvar, når hun først er blevet gjort opmærksom på sagen i fredags?

- Det er jo netop det, der er problemet. Vi må få svar på, hvordan kan det ske, at hun som chef for forvaltningen ikke er orienteret eller ikke har interesseret sig for det her, som har stor betydning for havmiljøet. 

- Det er mærkeligt, at forvaltningen får lov til at køre autonomt og giver sådan en tilladelse. Vi skal også sikre os, at det ikke sker en anden gang, for det er jo nærmest tilfældigheder, der gør, at det her blev bremset indtil oktober, siger Jens Kristian Lütken til TV 2 Lorry.

Sagen kort

Uvildig undersøgelse på vej

Også Det Konservative Folkeparti vil have borgmesteren i forespørgsel ved førstkommende møde i Borgerrepræsentationen torsdag den 4. juni. 

- Hun (borgmesteren, red.) skal forklare, hvad der er op og ned i sagen. Hun skal stilles til regnskab åbent og offentligt, sagde Jakob Næsager (K) til TV 2 News mandag eftermiddag. 

quote Hun skal stilles til regnskab åbent og offentligt

Jakob Næsager, medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti

Han henviser til, at møderne i Teknik- og Miljøudvalget kan være fortrolige, mens offentligheden kan følge med i møderne i Borgerrepræsentationen. 

På mandagens møde i Teknik- og Miljøudvalget blev det blandt andet besluttet, at hele sagen skal undergå en uvildig undersøgelse. 

Det oplyser teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Hun er mandag aften trådt ud fra et møde om sagen i teknik- og miljøudvalget. Det er et enigt udvalg, der har taget beslutningen.

- Eksterne parter - juridisk og fagligt - skal undersøge, om der er alternativer, og om der er sket fejl i den her sagsbehandling. Og det skal ikke være forvaltningen selv, som jo allerede er kommet frem til en beslutning, siger Ninna Hedeager Olsen til Ritzau.

Det vil derfor også blive belyst, om der er mulighed for at trække tilladelsen tilbage, oplyser hun.

Havde regnet med forespørgsel

Borgmesteren siger mandag aften til TV 2 Lorry, at hun havde forventet at blive indkaldt til forespørgsel:

- Det synes jeg også er helt i orden. Med det forløb, vi har haft med denne sag, havde jeg også regnet med med, at nogle partier ville gøre det, siger Ninna Hedeager Olsen til TV 2 Lorry.

Jens Kristian Lütken, er det ikke tilstrækkeligt tilfredsstillende med en uvildig undersøgelse for jer?

- Sådan en undersøgelse tager tid. Vi vil gerne have, at borgmesteren tager ansvar for det her, og at hun har styr på forvaltningen. Hvis sådan noget som det her - som er ret grelt - kan ske, så kan forvaltningen åbenbart også operere autonomt og ikke orientere borgmesteren i andre sager. Det er der behov for, at borgmesteren tager ansvar for nu og her, siger Jens Kristian Lütken. 

TV 2 Lorrys indslag fra torsdag i sidste uge, da sagen dukkede op

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

AMDR_Dampvarme_FP

Slut med skoldhed damp i københavnske varmerør

gasflasker

Livsfarligt affald: Skraldemand nær ramt af gaseksplosion

Teknik-og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, synes det er en god ide, at begrænse antallet udeserveringer.

Borgmester ser bilfrie søndage som vejen til en bedre hovedstad

furesoe.jpg

Mere natur og stillezoner i byrummet? Kommune beder borgerne om hjælp

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere