Akutberedskabet opfordrer borgere i Københavns nordvestkvarter til corona-test inden genåbning

Akutberedskabet opfordrer til at så mange som muligt lader sig corona-teste inden den delvise genåbning i morgen.

Lørdag var der travlt ved popup-teststed på Frederiksborgvej, i Københavns Nordvestkvarter, efter der var blevet fundet flere tilfælde af den sydafrikanske mutation i to boligblokke i området.

Og søndag startede dagen også med køer, men der var fra morgenstunden indkaldt ekstra podere, så der kan blive testet så mange som muligt og med så kort ventetid som muligt.

- Der er indkaldt 20 podere over hele dagen, og som det ser du nu, er der ikke særlig lang ventetid. Vi opfordrer så mange som muligt til at komme og lade sig teste i dag – det kan være på Frederiksborgvej eller i de faste testcentre med tidsbestilling med henblik på både den sydafrikanske mutation og den delvise genåbning i morgen, siger vicedirektør i Region Hovedstadens akutberedskab, Kirstine Vestergård Nielsen, til TV 2 Lorry.

Lørdag var den kommunale opfordring om at lade sig teste formentlig medvirkende til, at rigtig mange borgere i området fulgte opfordringen om at lade sig teste, og det betød en hel del ventetid, men også at der nåede at blive testet 1800 borgere.

- Vi har indtil videre i dag fået testet omkring 600, og vi håber, der fortsat vil komme mange forbi, og derfor har vi også åbent helt til klokken 20 i aften, siger Kirstine Vestergård Nielsen. 




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik