21-årig mand mister livet efter påkørsel i København

Tre personer er anholdt, efter at en ung mand blev påkørt på Borups Allé i København og afgik ved døden.

En 21-årig mand er natten til søndag afgået ved døden, efter at han blev ramt af en bil i et kryds på Borups Allé i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup tidligt søndag morgen.

Han fortæller, at der formentlig er tale om en ulykke, hvor den 21-årige har bevæget sig ud på kørebanen.

- Vi undersøger stadig, om der kan have været for høj hastighed involveret, og vi har også haft en bilinspektør på stedet, siger Henrik Svejstrup.

I alt tre personer befandt sig i den bil, der ramte den unge mand. De er alle stadig tilbageholdt, mens politiet forsøger at klarlægge, hvem af dem der kørte bilen.

- De var lige væk fra bilen et kort øjeblik efter ulykken, men kom tilbage, så vi skal se på, hvem der egentlig har kørt bilen, siger vagtchefen.

Blandt de tre er to unge personer født i 2002 og en enkelt født i 2003.

Episoden blev anmeldt til politiet af vidner klokken 01.22.

Den 21-årige mands pårørende er underrettet.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik