10.000 ørreder flytter ind i Københavns Havn

Ildsjæle fra Hvidovre Sport og Lystfiskerforening har igen i år sørget for at der nu er større sandsynlighed for at få noget på krog i København.

1,5 tons ørreder blev søndag udsat ved udmundingen af Harrestrup Å. 

De cirka 10.000 fisk skal gå i farvandet Kalveboderne i Sydhavnen, der akkurat ligger indenfor Københavns Havns søområde.

- Udsætningen gør helt klart en forskel for bestanden af havørreder i området og mulighederne for at få en fisk på krogen i Københavns Havn, siger Per Fischer, der er medlem af Hvidovre Sport og Lystfiskerforening i en pressemeddelelse. 


Udsætningen af de mange ørreder er støttet af By & Havn. 

- Vi går ind i projektet, fordi vi er optaget af forholdet mellem det biodiverse og det rekreative i Københavns Havn. Havørreden lever i forvejen naturligt i havnen, og med udsætningen får arten et boost - hvilket både er godt for biodiversiteten og til glæde for havnens lystfiskere, siger Anne Skovbro, der er direktør i By & Havn.

Udsætning af ørrederne er finansieret af Fisketegnsmidlerne, altså penge fiskere indbetaler hvert år, for at kunne fiske lovligt i Danmark. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

I de første dage efter udsætningen bliver både etårige og toårige ørrederne i området ved udløbet af Harrestrup Å, før de drager længere op i havnen til Øresund og ned i Køge Bugt.
For at sikre, at de ikke bliver spist af skarver og fiskehejrer i de første dage, holder frivillige fiskere vagt og skræmmer rovfuglene væk, når de kommer for tæt på. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik