10-årig død efter trafikulykke

En alvorlig ulykke mandag i sidste uge har fået fatale konsekvenser.

En dreng på kun 10 år er afgået ved døden efter en højresvingsulykke i Brønshøj mandag den 6. juli.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Drengen døde fredag den 10. juli – fire dage efter ulykken.

En 10-årig dreng er død efter et færdselsuheld mandag den 6. juli.
En 10-årig dreng er død efter et færdselsuheld mandag den 6. juli.
Foto: Presse-fotos.dk

Drengen kom alvorligt til skade, da han blev klemt under en personbil, som ramte ham, da han kom cyklende ved Frederikssundsvej og Tuxensvej, har Københavns Politi tidligere oplyst til TV 2 Lorry.

Drengen blev efterfølgende kørt på Rigshospitalet, hvor læger forsøgte at redde hans liv.

Københavns Politi oplyser, at de endnu ikke har taget stilling til, om de vil rejse sigtelse mod bilisten, som ramte drengen.

- Vi afventer de tekniske undersøgelser, inden vi kan tage stilling til, om der eventuelt skal rejses sigtelser, siger vagtchef Jes Voldager til TV 2 Lorry.

Ulykken skete nærmere bestemt omkring klokken 11.06 mandag den 6. juli. 

En 10-årig dreng er kommet alvorligt til skade efter et færdselsuheld mandag formiddag.
En 10-årig dreng er kommet alvorligt til skade efter et færdselsuheld mandag formiddag.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik