Strejke: SAS aflyser afgange fra København

SAS må igen aflyse afgange fra København på grund af en pilotstrejke i Norge. Torsdag er tre langdistanceflyvninger aflyst.

SAS aflyser torsdag tre langdistanceflyvninger fra København i forbindelse med en strejke blandt de norske piloter. Det skriver branchesitet standby.dk.

For en uge siden måtte SAS også skuffe flere passagerer, da fire afgange til Kina og USA blev aflyst.

Torsdag er det de oversøiske afgange fra København til Chicago i USA, Beijing i Kina samt Tokyo i Japan, der er aflyst ifølge standby.dk. Desuden kommer et fly, der skulle have bragt passagerer fra Oslo til Newark i USA heller ikke i luften.

Strejken brød ud sidste torsdag og handler ifølge standby.dk tilsyneladende mere om løn, end den gjorde i Danmark og Sverige.

Lønningerne i Norge på arbejdsmarkedet har haft betydeligt mere fart på end i de to andre skandinaviske lande, skriver standby.dk.

Hvor mange passagerer, der bliver berørt af torsdagens aflysninger, oplyses ikke. Det norske nyhedsbureau NTB har tidligere skrevet, at hver aflysning koster SAS omkring 1,4 millioner danske kroner.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Nyhavn corona

Dystre sommerudsigter for Københavns turisme - antallet af hotelbookninger helt i bund

Sebastian Eskerod

Coronapas frustrerer frisør - har tabt 11.000 kroner i indtjening siden genåbning

Skærmbillede 2021-05-06 kl. 14.32.02

"Fantastisk" og "underligt":
Hjælpepakke til restauranter får blandet modtagelse

20200523-121142-L-1920x1280we

Udsigt til sommerpakke vækker glæde hos Zoo-direktør: “Jeg er meget, meget forventningsfuld”

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere