Politiet: Direktør bedrager flyrejsende i stor stil

Dommer i København skrider til fængsling af mand, der sigtes for at have snydt med flybilletter til Afrika.

En lang række mennesker, der har købt flybilletter til Afrika, er blevet snydt af et rejsebureau.

Efterhånden er det blevet så grelt, at bedrageriet kun kan stoppes ved at anbringe ejeren af bureauet i en fængselscelle.

Det mener i hvert fald Bagmandspolitiet, som torsdag aften har fremstillet manden i et grundlovsforhør i Københavns Byret.

Her har en dommer givet anklageren medhold i, at der er risiko for, at manden på fri fod vil fortsætte med at svindle.

Blandt andet af den grund er han blevet frihedsberøvet i 14 dage.

Allerede i december sidste år blev han tiltalt for en stribe bedragerier.

Blandt andet fik en række kunder, der havde betalt for rejser til Gambia, ikke deres billetter, påstås det.

Anklageskriftet drejer sig om svindel for i alt næsten 900.000 kroner. Det groveste forhold i sagen er dog databedrageri - manden skal have fiflet med et elektronisk selvbetjeningssystem, så han betalte for lidt for billetter fra blandt andet Brussels Airlines.

Manden nægter at have overtrådt straffeloven, og Københavns Byret skal afgøre sagen i begyndelsen af juni.

Men på det seneste skal han - ifølge politiets påstand - altså have genoptaget uvanen med at snyde en række kunder, der har betalt for flybilletter.

Den nye sigtelse drejer sig om næsten en halv million kroner.

Forsvareren for den fængslede, advokat Malene Rysgaard, oplyser torsdag aften til Ritzau, at dommeren har nedlagt navneforbud - helt på linje med, hvad der gælder i den sag, der allerede er rejst tiltale i.

- Han nægter sig skyldig i det hele, siger Malene Rysgaard.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

618602-311

Politiet undersøger mistænkelig brand ved rockerborg

politi

Mor er anholdt for at bortføre niårig pige fra Bagsværd

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

Politibil nat

Politiet lukker fest og sigter 31 personer

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere