Pendlere vender tilbage til Øresunds-togene

Da ID-kontrollerne blev indført, styrtdykkede antallet af Øresundspendlere, men nu er mange vendt tilbage.

ID-kontrollen i Øresundstogene resulterede i en pendler flugt i begyndelsen af 2016. Men nu lysner det mange pendlere er vendt tilbage, viser nye tal fra Skånetrafiken og DSB. Det skriver News Øresund.

I årets første kvartal faldt Skånetrafikens salg af periodekort med fire procent sammenlignet med samme periode sidste år. 

 - Vi oplevede en kraftig nedgang i januar, så blev det lidt bedre i februar og yderligere lidt bedre i marts, siger Skånetrafikens salgschef Camilla Bunke til News Øresund.

Hun antager, at mange pendlere, som har forsøgt sig med andre transportformer, er vendt tilbage til togene.

 - Måske har man et arbejde, hvor man ikke behøver at rejse hver dag på sit pendlerkort, for vi ser jo trods alt at rejsemængden er gået ned, siger hun.

Salget af enkeltbilletter har dog ikke været synderligt påvirket ID- og grænsekontrol, oplyser hun.

- Vi kan fastslå, at der er et ganske godt salg af enkeltbilletter, her ser vi ikke et lige så stort tab. Det er ved periodekortene vi ser en nedgang, hvor pendlere måske deler en bil eller selv tager bilen i stedet, siger hun.

Ser man udelukkende på januar og marts, var nedgangen otte procent, hvilket betyder at forskellen sammenlignet med sidste år er mindsket i takt med forårets komme.

Det samme mønster går igen, når man ser på antallet af rejsende: I månederne januar-februar var rejsenedgangen 12 procent sammenlignet med de to første måneder af 2015.

Medregnes marts og halvdelen af april er nedgangen reduceret til 11 procent.

I løbet af første kvartal i år steg biltrafikken over Øresundsbron med 4,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser statistik fra Øresundsbro Konsortiet.

Stigningen er dog til dels påvirket af at påsken faldt i marts i år, men i april sidste år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik