Kvindekampen skal igen kæmpes fra Jagtvej 69

Jagtvej 69 på Nørrebro har i tiden efter rydningen af Ungdomshuset ligget øde hen med skrald og graffiti. Og grunden er ikke just et sted, der i manges optik forskønner bybilledet.

Men det vil SF i Københavns Borgerrepræsentation nu forsøge at få ændre på.

Her præcis 11 år efter rydningen af Ungdomshuset stiller partiet nu et forslag om, at kommunen undersøger muligheden for at købe grunden, så der kan anlægges en såkaldt lommepark med et monument til minde om indstiftelsen af kvindernes internationale kampdag.

For mens de fleste nok forbinder grunden med Ungdomshuset og al den virak og ballade, som rydningen i sin tid medførte, så gemmer den tomme plads nemlig også på en anden skelsættende, historisk begivenhed.

Kvindernes internationale kampdag blev således indstiftet på netop Jagtvej 69 i 1910 på en international kvindekongres.

I dag fejres kvindernes internationale kampdag over hele verden, blandt andet gennem FN, og 2018 er 100-året for den første gang, kvinder stemte til rigsdagsvalget.  

SF mener, at det vil være oplagt at anlægge en lommepark og opstille et monument udført af en kvindelig kunstner til minde om indstiftelsen af Kvindernes internationale kampdag på grunden.

Monumentet skal inkludere de ledende kvinder bag stiftelsen af kvindernes internationale kampdag - herunder Nina Bang, Elisabeth Mac, Rosa Luxembourg, Clara Zetkin, Alexandra Kollentai, Adelheid Popp, Dora Montefiori, Kata Dalshtrøm og May Wood-Simons.

- Som det er nu, er det en tom grund, der ikke kommer Nørrebros borgere til gode på nogen måde, og som ikke skaber noget fedt rum for København. Det virker oplagt at bruge grunden til det, som den historisk set er og fortælle historien om, at København har været arnested for en af de vigtige ting i international kvindepolitisk historie, siger Astrid Aller, ligestillingsordfører for SF i Københavns Borgerrepræsentation.

Grunden Jagtvej 69 ejes i dag af Udviklingsselskabet af 2010. Men SF har som mål, at kommunen køber grunden, som den i sin tid ejede, tilbage.

En lommepark vil ifølge Astrid Aller både kunne bringe liv tilbage til Jagtvej 69 og være et minde om stedets historiske betydning.

- Det ideelle ville være, hvis vi bare kunne vedtage, at vi køber grunden tilbage. Men det ville stille os i en rigtig dårlig forhandlingssituation. Vedtagelsen er i virkeligheden en henstilling fra borgerrepræsentationen om, at vi nu fælles beslutter, at grundens fremtidige formål skal være, at den det skal bruges som lommepark, siger hun.

Venstres gruppeformand i borgerrepræsentationen, Flemming Steen Much, er dog alt andet end begejstret for forslaget fra Astrid Aller og hendes partifæller.

- Det skriger til himlen. For hvem skal betale grundprisen? Grunden ejes af et privat firma, og jeg ved ikke, hvad sådan en grund koster. Men det er formentlig nogle millioner. Tror SF bare, at ejeren vil stille det gratis til rådighed, og så får man en pæn skulptur af en kvindelig forkæmper stillet op, siger Flemming Steen Munch.

Han finder desuden forslaget dybt malplaceret i en tid, hvor debatten om kommunal udligning kører for fuldt blus.

- Når vi snakker om udligning af millioner mellem København og kommuner i det jyske, så vil der være nogle jyske kommuner, der vil sige, ’hvorfor København mon har råd til det. Og hvis de har, kan de så ikke lige så godt sende nogle millioner herover’. Hvis vi vil gøre Københavns Kommune til grin, så skal man bare fremsætte sådan nogle forslag her, siger Flemming Steen Munch.

Astrid Aller affejer kritikken. Hun mener, at forslaget er relevant i en tid, hvor der ifølge hende mangler grønne, brugbare områder for byens borgere.

- Vi er nødt til at have en anerkendelse af, at København mangler grønne områder, der er brugbare. At finde nogle grunde, hvor der ikke umiddelbart er byggeplaner, er noget af et projekt. Og det her er også et af de områder, hvor der mangler legepladser, og hvor der bor mange børnefamilier. Så på den måde mener jeg faktisk, at vi er med til at opfylde et behov ved at etablere en lommepark, siger hun.

Men spørger man Flemming Steen Munch, der har en fortid i Københavns Politi, hvor han i sin tid var med til at rydde ungdomshuset, så vil forslaget ikke kunne realiseres, uden at de autonome spænder ben for det, eller efterfølgende skæmmer grunden.

- Hvis man kommer og laver sådan noget, så vil der – med mit kendskab til den autonome bevægelse – ikke være en entreprenørmaskine, der vil overleve en halvt time inde på den grund, siger han.

Den vurdering er Astrid Aller dog langtfra enig i.

- Vi skal ikke lave politik efter de autonome. Og jeg synes heller ikke, de vil kunne være bekendt at klage over, at vi stiller et monument op med kvinder, der har taget en vigtig beslutning på den grund.

- Jeg vil i hvert fald række ud til de feministiske autonome og sige, at de har et ansvar for at fortælle deres autonome venner, at det her en unik chance for at få stillet et mindesmærke op om en vigtig feministisk kamp, der har haft stor betydning for kvinders stemmeret på global plan, siger Astrid Aller.

Københavns Borgerrepræsentation skal tage stilling til forslaget på et møde torsdag den 1. marts.