I 1936 skabte, den måske største danske videnskabskvinde nogensinde, seismologen og forskeren Inge Lehmann, en metode til at kortlægge jordens indre.
Førhen var det bredt anerkendt indenfor videnskaben, at jordens midte blev udgjort af en flydende masse, der kunne betegnes som en slags kerne.
Men med Lehmanns videnskabelige kortlægning, lykkedes det hende at påvise, at jordens indre består af hele tre lag - hvoraf vor klodes egentlige kerne er fast, men omgivet af en flydende masse.
Det skelsættende videnskabelige fund blev først anerkendt i større sammenhænge, efter hun i 1957 blev udnævnt til Associate of The Royal Astronomical Soceity i London.
I Danmark blev Inge Lehmanns forskning først hædret i 1968, hvor hun modtog æresdoktorgraden - fire år efter Columbia Univeristy i New York havde givet hende samme fortjeneste.
Herhjemme klinger navnet ikke velkendt, om end den videnskabelige opdagelse når nærmest Niels Bohr'ske højder. Det skal der nu gøres op med.
Derfor rejser Københavns Universitet nu en bronzebuste af videnskabskvinden på Vor Frue Plads i København, 80 år efter Inge Lehmanns kortlægning af jordens indre.
Dermed træder Inge Lehmann, som den første kvinde, ind blandt de seks prominente navne i universitetsverdenen, som blandt andet tæller botanikeren J. F. Schouw og fysikeren Niels Bohr.
Busten rejses ifølge Berlingske med en bevilling fra Ny Carlsbergfondet. Berlingske skriver videre, at der ifølge Kulturstyrelsens database kun er omkring 30 mindesmærker og monumenter i Danmark for kvinder ud af i alt cirka 3.100 mindesmærker, der hylder personer.
