Den hjemløse Hus Forbi-sælger André Christiansen udgjorde sammen med sin kammerat Morten Normann Jacobsen ikke en såkaldt 'utryghedsskabende lejr’, da de to overnattede under et halvtag ved Rundetårn i oktober sidste år.
Det har Københavns Byret slået fast i en dom mandag, oplyser Hus Forbi på Facebook.
I buegangen ved Regensen indrettede mændene sig som så mange andre gange før med pap, liggeunderlag og soveposer natten til den 30. oktober 2018.
Den følgende morgen greb politiet dog ind og tiltalte de to for at have etableret en lejr, hvilket ifølge ordensbekendtgørelsen er forbudt.
Med denne tiltale blev de to desuden tildelt et zoneforbud. Dette indebærer, at man ikke må opholde sig i kommunen i tre måneder.
En betjent mente, at André Christiansen en dag i tiden efter den 30. oktober stod og hyggesnakkede i et kvarter nær Nørreport Station, og derfor skulle han ifølge anklagemyndigheden idømmes fængsel for at overtræde forbuddet.
Imidlertid fastslår dommer Johann Herzog og de to domsmænd mandag, at mændene ikke havde etableret en lejr i lovens forstand, skriver Ritzau.
Det skyldes blandt andet, at mændene ikke spiste i buegangen og heller ikke forrettede deres nødtørft på gaden. Om morgenen ryddede de pænt op efter sig. Byretten frifinder, også selv om mændene jævnligt sov på stedet.
"Det er flovt, at vi har sådan en lov"
TV 2 Lorry har været i kontakt med Morten Normann Jacobsen, der på tidspunktet for politiets tiltale mod ham og André Christiansen var midlertidigt hjemløs.
- Selvfølgelig er jeg glad for udfaldet. Men loven er jo ikke ændret. I nat er der stadig udesovende, der skal være bange for, om de bliver tildelt zoneforbud, siger han til TV 2 Lorry.
Morten Normann Jacobsen fortæller til TV 2 Lorry, at han få dage før aftenen i oktober havde forladt sin andelslejlighed med omkring 20 kilos oppakning, herunder sovepose og liggeunderlag.
Ifølge Morten Normann Jacobsen havde han med André Christiansen stille og roligt - og "i pinlig ædru tilstand" - lagt sig til at sove i buegangen ved Regensen.
- Jeg ligger og sover, og så bliver jeg vækket af politibetjente og får at vide, at jeg har fået et zoneforbud. Jeg beder dem om at redegøre for loven, og hvordan vi har brudt den, men det kan de ikke engang. Det er så pinligt, siger han.
I dag er Morten Normann Jacobsen tilbage i beskæftigelse som socialpædagog, mens han også har fundet en bopæl. I kampen for at få sit liv på fode igen har politiets zoneforbud mod ham bestemt ikke været nogen hjælp.
- Det er simpelthen flovt, at vi har en lov, hvor politiet ikke engang kan finde ud af at definere, hvad en 'utryghedsskabende lejr' er. Der er forhåbentlig ikke nogle danskere, der praler med, at vi her i landet har 6-700 udesovende, og at vi har gjort dem kriminelle, siger Morten Normann Jacobsen.
Han tilføjer dog, at dommens udfald efterlader ham med en smule håb for, at loven kan ændres eller tilbagerulles i fremtiden.
Se vores indslag fra den 31. oktober om udvisningen af André herunder. Artiklen fortsætter efter videoen:
Politiets fejlagtige skøn fik afgørende betydning
Resultatet var netop det, som de to mænds forsvarere havde bedt om.
- Hvis det er en lejr, så har man kriminaliseret hjemløshed, har advokat Mads Krøger Pramming, der repræsenterer Morten Normann Jacobsen, tidligere sagt.
Kollegaen Knud Foldschack, der repræsenterer André Christiansen, har blandt andet hæftet sig ved, at mændene opførte sig pænt.
- Vi ved, at han er en hjemløs gentleman, siger han om André Christiansen.
Den kolde oktobermorgen sidste år opholdt fire andre mænd sig også under buegangen ved Regensen. Politifolk skønnede, at der var cirka fire meter mellem de to grupper. Og anklagemyndigheden mente, at man ikke burde skelne.
Imidlertid fik Knud Foldschack foranstaltet en kontrolopmåling. Den viste, at der faktisk var mere end ti meter mellem de to nu frifundne og de fire andre.
- Det er smadderærgerligt, har anklageren, advokaturchef Helle Just, sagt om politiets fejlagtige skøn.
Advokat: Vi vil kræve mindst 50.000 kroner i erstatning
Morten Normann Jacobsens advokat, Mads Krøger Pramming, åbner med retssagens udfald op for en civil sag mod politiet.
Loven om zoneforbud udgør en krænkelse af menneskerettighederne, som garanterer borgerne ret til at bevæge sig frit, mener han, og varsler et krav om erstatning på "minimum 50.000 kroner."
