Har du set den? Camouflagefarvet fugl efterlyses i bypark

En camouflagefarvet byfugl på størrelse med en mus efterlyses af forskerhold i Fælledparken i København.

Den korttåede træløber er på størrelse med en mus og camouflagefarvet. Derfor er den næsten umulig at spotte, selvom den lever lige op og ned ad os i vores hovedstads parker.

quote Så hvis man vil se en sjælden fugl, så lever den faktisk lige i midten af København.

Katherine Snell, ph.d. studerende på Københavns Universitet ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima

Fordi fuglen er så svær at få øje på - og dermed at blive klog på for forskere, så har forskerhold fra Københavns Universitet fanget dem ind, sat en farvet ring på foden af den, og sat dem fri igen, så fuglene er til at kende fra hinanden.

Nu spørger forskerne så københavnerne om hjælp. 

Sådan ser den korttåede træløber ud på et træ. Den er næsten ikke til at se.
Sådan ser den korttåede træløber ud på et træ. Den er næsten ikke til at se.
Foto: Mikkel Willemoes

De beder jer med et skarpt fugleøje om at kontakte dem, hvis I ser fuglen i Fælledparken eller i Universitetsparken i København. På den måde kan de lære dens ukendte liv at kende.

- Den kan være svær at se, og man opdager den ofte kun på dens sang. Man kan høre den mange steder i Fælledparken, hvilket har fået os til at tro, at der var mange af dem. Indtil videre viser vores resultater dog, at det sandsynligvis er de samme fugle, der bevæger sig meget mere omkring end vi forventede, og derfor er der nok ikke så mange fugle som folk gik og troede, siger Katherine Snell, der er ph.d. studerende på Københavns Universitet ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. 

Det skal du gøre, hvis du ser den korttåede træløber

  • Notér hvilken ringfar den har (rød, gul, lysegrøn eller blå). Så kan forskerne kende fuglene fra hinanden.
  • Notér sted.
  • Notér tidspunkt.
  • Send dine informationer til Katherine Snell på Katherine.snell@snm.ku.dk

- Hvis man vil se en sjælden fugl, så lever den faktisk lige i midten af København, siger hun.

En fugl med hang til byliv

Den korttåede træløber er noget ganske særligt på grund af dens hang til byliv.

Det er ret unikt, at vi i de københavnske parker og kirkegårde stort set kun ser korttåede træløbere, i modsætning til dens slægtning træløberen, der er mest almindelig de fleste andre steder i landet.

Katherine Snell glæder sig derfor særligt til at lære dens byvaner at kende. 

- Det er særligt interessant at se, hvordan den færdes i bylivet - og hvordan det bruger bygninger og veje, siger hun. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik