Hærværk under demo: Masser af ødelæggelser på Nørrebro

Der blev smadret vinduer, kastet med brosten og malet på facader, da aktivister demonstrerede på 10-års dagen for nedrivningen af Jagtvej 69.

Nørrebrogade, Runddelen og området ved Jagtvej 69 er torsdag morgen ryttet og roligt. 

Dog ligger der langs fortorvskanterne glaskår, som vidner om en voldsom aften onsdag, hvor aktivister begik hærværk trods lang line fra politiet på første rute af demonstrationen fra Frue Plads i Indre København til Runddelen på Nørrebro. 

Skraldespande, reklameskilte og indkøbsvogne fra de nærliggende supermarkeder kan ses tilfældige steder, fordi flere demonstranter kastede dem mod politiets mandskabsvogne, da volden eskalerede. 

Se flere billeder fra Localeyes her. 

Ifølge politiet oplysninger startede omkring 1.000 mennesker deres march ved 17-tiden, mens kun få hundrede endte i direkte konfrontationer med ordensmagten.  

Demonstrationen blev nemlig erklæret for opløst to gange, fordi hærværket eskalerede i takt med at menneskemængden kom længere ud ad Nørrebrogade og tættere på den gamle og nu tomme grund ved Jagtvej 69.

- Når nogen undrer sig over, at vi ikke skred til anholdelser med det samme, så skyldes det, at der også skulle udvises hensyn til andre, herunder beboerne i området, men også de demonstranter, der demonstrerede fredeligt, udtalte chefpolitiinspektør Jørgen Skov fra Københavns Politi på et pressemøde foran politigården i København onsdag aften.

Her opløser politiet demonstrationen for anden gang onsdag aften, efter at aktivister har kastet med sten fra byggetomten på Jagtvej 69. 

Inden da nåede demonstranter at smadre seks banker, oplyser Københavns Politi. 

Der blev blandt andet kastet brosten gennem ruderne i både Nordea, Danske Bank og Arbejdernes Landsbank, ligesom urostiftere forsøgte at ødelægge overvågningskameraerne og male på murerne. 

Flere blev anholdt, og ni er torsdag morgen blevet sigtet, oplyser Ritzau. 

Pressemøde torsdag morgen på Politigården
Tre af disse er sigtet for vold mod tjenestemænd. Hvorvidt flere også er sigtet for hærværk og ødelæggelser vides endnu ikke. 

På pressemødet torsdag morgen oplyser politiet, at flere af deres vogne fra optøjerne trænger til en kærlig hånd. 

- Nu får vi samlet vognene. Nogle kan vi klare med en gang vask, så vi får malingen af, men nogle vil også skulle på værksted, så vi kan få rettet bulerne ud, siger politiinspektør Peter Dahl.

Han mener ikke, at man kan planlægge demonstrationsruten således, at aktivisterne ikke går, hvor de kan finde brosten og andet kasteskyts. 

Hærværksloven er netop strammet, så hærværksmænd i højere grad selv hænger på regningen. Politiet har haft videokameraer med sig igår, og håber på, at de kan anholde flere. 

- Selvom der er ny lovgivning, skal vi jo løfte bevisbyrden (..) Jeg håber, der kommer flere anholdelser, siger Peter Dahl. 

Politiets vogne blev udsat for masser af sten og maling.
Politiets vogne blev udsat for masser af sten og maling.
Foto: TV 2 Lorry

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Roskilde havn

Ældre mand fundet død i Roskilde Havn

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere