Grøn indsprøjtning: Hundredvis af nye træer

Der kommer ekstra mange grønne trætoppe i København dette forår.

Der er masser af brosten og beton i hovedstaden, men nu er der også kommet mere grønt til øjnene.

Byens gartnere har nemlig haft travlt med at plante mere end 300 nye træer, der skal forgrønne parker og gader over hele København.

Mere end halvdelen af træerne er poppet op på helt nye placeringer i byens parker og gader, og de nye træer er blevet fordelt over hele byen, 

De sidste nye træer er netop blevet plantet.  

- Vi har et mål om, at 75 procent af københavnerne skal opleve København som en grøn storby i 2025, så det er helt afgørende, at vi prioriterer at få indarbejdet naturen i byen. Både ved at sikre de eksisterende træer bedst mulige vækstvilkår og ved at plante nye træer, hvor det er muligt, siger Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, Enhedslisten.

Hovedstadens beboere kan se frem til at møde en stor variation af træarter, lyder det fra kommunen. 

På Assistens Kirkegård på Nørrebro er der blevet plantet røn- og nåletræer, mens brugerne af Dansepladsen i Fælledparken kan glæde sig til at nyde synet og duften af blomstrende mirabel, vildæble og hassel.

I området omkring Fælledparkens Blomsterhave er der plantet mere eksotiske træer som ceder, vandgran, ambratræ og et stort mammuttræ, ligesom 'den hemmelige skovsti' ved Sansehaven nu vil blive fremhævet med buske og træer.

På Amager vil besøgende i Lergravsparken opleve, at den gamle alle vil blive genplantet, ligesom blandt andre Valbyparken kan se frem til nye træer.

Siden 2012 har Københavns Kommune plantet 5.488 nye træer. I samme periode er der blevet fældet 873 træer på grund af sygdom eller for at skabe plads til cykelstier og andre anlægsprojekter.  

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Lystfisker

”Træk en gammel sweater på…” - her finder du alle fiskestederne

Untitled collage

Store planer for lang å – betonen skal fjernes, og vandet skal flyde frit

Jellerødskoven i Kokkedal

Træer sprængt med dynamit for at hjælpe flagermus - borgere utilfredse med høje brag

Ryget Skov spærret

Spærrer skovstier med grene: "Det er chikane mod cyklister"

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere