Forvaltning: Konservativt P-forslag er tvivlsomt

De konservative vil skaffe bilister adgang til ambassaders parkeringspladser - men det kan ikke lade sig gøre, lyder reaktionen

Teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune levner ikke mange chancer til et konservativt forslag om, at offentligheden skal kunne parkere på ambassdernes parkeringspladser efter kontortid. Den konservative gruppeformand Jakob Næsager fortalte tidligere i dag, at han lader sig provokere af ambassadernes tomme parkeringspladser - men det må han formentlig leve med.

For kommunen har faste aftaler med Udenrigsministeriet på området.

-Praksis er udarbejdet i samarbejde med Udenrigsministeriets Protokol, som også formidler kontakt fra ambassaderne og anbefaler etablering af pladserne, evt. i samarbejde med PET, skriver teknik- og miljøforvaltningen i en kommentar til Næsagers parkeringsforslag.

Det råder ambassaderne over

Forvaltningen skriver til Jakob Næsager, at den vil kontakte ambasseden for at spørge til deres behov for de pladser, der er reserveret. Men samtidig skriver serviceområdechef Anne-Sofie Degn:

-Ambassadepladser indgår ofte i ambassadernes beredskab, bruges af besøgende diplomater, gæster osv. Det er derfor ofte ikke muligt at tidsbegrænse pladserne for på den måde at gøre dem anvendelige til beboerparkering i aftentimerne.

Forvaltningen gør samtidig den konservative politiker opmærksom på, at både Udenrigsministeriet, ambassaderne selv samt PET vil kunne have argumenter, der betyder, at pladserne på intet tidspunkt kan bruges af private borgere.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20201209-103931-L-1920x1280we

Kritikere vil udskyde Lynetteholm-plan til efter nedlukning - online debat er ikke nok

Line Barfod

Politisk sværvægter valgt som Enhedslistens borgmesterkandidat

Ulovlig hegn ved havn

playTrodser regler og indhegner havnefront: "Det er at pisse på fællesskabet," raser politiker

Lauritz Lindboe Wind overfald blurred

playS vil give voldsdømte karantæne fra barer om natten

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere