Fire uger efter drab: Politiet har en vigtig appel

Det er politiets opfattelse, at unge mennesker på Nørrebro, ved noget, som de ikke fortæller politiet.

16-årige Servet Abdija blev likvideret foran sin bopæl på Ragnhildgade i København den 16.oktober.

I dag er det fire uger siden, men politiet mangler stadig et gennembrud i efterforskningen. Det fortæller efterforskningleder og politikommisær Robert Jensen til TV 2 Lorry. 

- Vi efterforsker stadig bredt og kan ikke sige, at det peger mere i den ene retning end den anden. 

Det er stadig politiets opfattelse, at drabet ikke er banderelateret, og at den unge dreng var en helt normal 16-årig på Nørrebro.

Der løb rygter om, at den 16-årige de seneste måneder var kommet i "dårligt selskab", men efter en måneds efterforskning beskrives han af politiet fortsat som en "god, ung mand".

​- Det er noget af det, som vi har undersøgt og stadig undersøger - men der er ingen beviser for, at han er kommet i dårligt selskab. Opfattelsen er, at han har været en god ung mand, som har levet som helt normale unge gør. Og det er vores opfattelse, at han har passet sine ting og haft stor respekt for, hvad hans familie har bedt ham om, siger efterforskningleder og politikommisær Robert Jensen til TV 2 Lorry. 

"Nogen må vide noget"

Københavns Politi har modtaget mere end 160 henvendelser i sagen, men ingen henvendelser har indtil nu ført til gennembrud.

Politiet har stadig en stærk fornemmelse af, at nogen ikke fortæller, hvad de ved. 

- Nogen må vide noget! De skal fortælle os, hvad de ved, siger efterforskningslederen, der dog godt kan forstå, hvis de unge er bange.

- Jeg forstår godt, at man kan være tilbageholdene, når en jævnalderende er dræbt på den her måde, men det er vigtigt, at man komme til os. 

Politiet vil gerne høre fra alle med oplysninger om Servet Abdija og hans færden timerne op til drabet. 

- Det kan være nogen, der ved, hvad der er sket lige op til drabet eller nogen, der har viden om, at han har været på kant med nogen. 

Fremlagde ny video for at få oplysninger

For halvanden uge siden fremlagde Københavns Politi en overvågningsvideo, hvor man ser den skuddræbte sammen med sine venner ved Tagensbo Skole få timer før drabet. 

16. oktober klokken 16.08 på Tagensbo Skole i København NV. På billederne optræder også Servet Abdejas kammerater.

Det gjorde politiet i et forsøg på at få flere vidner til at melde sig. 

- Vi offentliggør nu overvågningsvideoerne i håbet om, at vidner derved kan huske, om de har set den dræbte på gerningsdagen, sagde politikommissær Hans Erik Raben tidligere til TV 2 Lorry. 

Oplysninger om sagen kan gives til Københavns Politi på telefon 33 14 14 48. 

Signalement af de formodede gerningsmænd

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

Indsats ved Buresø

Stort samarbejde skal sikre nye brandbiler til Nordsjælland

Ambulance

Voldsom arbejdsulykke - mand faldt seks meter ned

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere