Evakueret skole genåbner, men årsag til syge elever er ukendt

Kildevældsskolen på Østerbro genåbnede mandag, efter 11 elever og lærere blev syge med opkast. Men grunden til sygdommen forbliver ukendt.

Elever og lærere fra Kildevældsskolen på Østerbro i København er mandag tilbage i klasselokalerne. 

Sidst de var i skole, sluttede dagen noget dramatisk. Torsdag i sidste uge frygtede skolen nemlig, at et gasudslip havde gjort 11 elever og lærere syge. 

Skolen blev derfor evakueret, og Hovedstadens Beredskab tjekkede skolen igennem. 

Selvom der siden er blevet foretaget omfattende undersøgelser, forbliver årsagen til, at en gruppe elever og lærere blev syge og kastede op, ukendt.

Men myndighederne har konstateret, at det ikke er sundhedsskadeligt at være i lokalerne, og derfor er undervisningen genoptaget mandag.

Det oplyser Anni Lundqvist, der er  pressechef i børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. 

En lærer på skolen fortæller om den noget dramatiske dag: 

 

Forældre: "Jeg er helt tryg"

Forældrene til Kildevældsskolens elever frygtede sidste uge, at deres børn havde indåndet gas, men mandag sendte de igen deres unger i skole. Og det selvom de endnu ikke kendte årsagen til de syge elever og lærere. 

quote Der er så mange forskellige enheder, der har tjekket skolen, så det kan ikke andet end at være noget harmløst.

Formand for skolebestyrelsen på Kildevældsskolen, Mette Herholdt Mertz

Men forældrene har tillid til, at alt er, som det skal være. 

Det fortæller formand for skolebestyrelsen på Kildevældsskolen, Mette Herholdt Mertz. 

- Jeg har selv to børn på skolen, og jeg føler mig helt tryg ved den måde, det er foregået på. Der er så mange forskellige enheder, der har tjekket skolen, så det kan ikke andet end at være noget harmløst, siger hun. 

Hun fortæller, at forældrene hele vejen igennem har fået op til tre daglige opdateringer på situationen på skoleintra.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Uddannelse

Artikelfoto04

playElektriker-lærling vil gøre kloden grøn - kommer med opfordring til andre unge

Bådebygger Mia Leisner Jensen

Maritime uddannelser rykker til Helsingør på grund af stigende popularitet

Artikelfoto01

playNicole fik blomster i stedet for karakter: "Et tal måler ikke potentiale"

edl gabriel(2)

playGeniale Gabriel: 9-årig dyster mod 9. klasser i stor forskerkonkurrence

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere