"Den Lille Havfrue" er spulet ren efter hærværk

Det var tilsyneladende i protest mod færøsk grindefangst, at "Den Lille Havfrue" blev malet rød.

Den ikoniske statue "Den Lille Havfrue" ved Langelinie i København har tirsdag atter sin vante farve, efter at den natten til tirsdag blev udsat for hærværk med rød maling.

- De har været i gang med en højtryksrenser, så havfruen har igen den rette farve, siger vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi. 

Allerede kort efter klokken otte var de igang, fortæller serviceleder i Allianceplus, Jan Holm, som står for afrensningen.

- Når det er noget, der er udover det sædvanlige, så er vi der med det samme, fortalte han til TV 2 Lorry, mens han var i fuld sving på stedet. 

Sker det tit, at byens bygninger og statuer bliver udsat for hærværk?

- Det sker indimellem. Mest på Israels Plads har vi haft størst problemer. 

Omkring halv elleve, da TV 2 Lorry kørte fra Langelinje, var statuen blevet helt bronzefarvet igen.

Politiet fik anmeldelsen om, at "Den Lille Havfrue" var blevet malet rød omkring klokken 6.30 tirsdag.

- Vi ved ikke, hvor længe den har stået med farven rød, men det er nok sket i løbet af natten, sagde vagtchef Thomas Tarpgaard tidligere tirsdag.

Politiet er nu i gang med efterforskningen for at finde gerningsmanden eller -mændene til hærværket.

Motivet til at male statuen rød er tilsyneladende politisk. 

I forbindelse med hærværket er der foran "Den Lille Havfrue" skrevet: "Danmark defend the Whales of the Faroe Islands"" (Danmark, beskyt Færøernes hvaler).

På Færøerne er der tradition for grindejagt. Det bliver voldsomt kritiseret af dyreaktivister, og det tyder på, at hærværket kan have relation til den færøske tradition.

/ritzau/

 
 
 
Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Færgekroen hejses ind i Tivoli

playHer bliver en ny udgave af Tivolis Færgekroen hejst ind

Grand Teatret

Københavnsk nichebio kåret blandt verdens smukkeste

genforening galvmaleri

Kulturorganisation vil lave gavlmaleri i København gratis - men mangler en husgavl

20_percent

playOplev i weekenden: Plant foråret frem

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere