Borgmester: Slut med gratis parkering i hele København

I marts blev række nye betalingsområder for parkering i København indført. Men Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL) vil gå endnu længere.

I marts 2017 trådte nye betalingszoner i kraft. Det betød, at det ikke længere var muligt at parkere gratis på ydre Nørrebro, ydre Østerbro og i dele af Valby.

quote Han forsøger at fjerne fokus fra det reelle problem - nemlig at rigtig mange københavnere ikke har et sted at parkere deres bil.

Jakob Næsager (Kons.), medlem af Teknik- og Miljøudvalget

Men ifølge Berlingske vil Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell (EL), nu gå endnu længere. Det skal være helt slut med gratis parkering i København.

- Vi oplever, at der stadigvæk er rigtig mange, der pendler ind til byen og parkerer gratis der, hvor københavnerne gerne vil have parkeret ders bil. Det vil give god mening at gøre hele Københavns Kommue til en betalingszone, siger Morten Kabell til Berlingske.

Betalingszoner ud til kommunegrænsen

Morten Kabell vælger ikke en helt tilfældig dag at udsende sit budskab. Det er nemlig i dag, at Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune skal drøfte den årlige parkeringredegørelse. 

Sådan ser reglerne ud nu - og her er Kabells fremtidige planer

Helt konkret vil Morten Kabell rykke betalingszonen ud til kommunegrænsen, så flere alle gratis p-pladser frafalder. Det forslag giver Jakob Næsager (Kons.) ikke meget for.

- Han forsøger at fjerne fokus fra det reelle problem - nemlig at rigtig mange københavnere ikke har et sted at parkere deres bil. Når man indfører betalingsparkering for pendlere, giver det ikke flere parkeringspladser om aftenen og om natten, hvor københavnerne har behov for det, siger Jakob Næsager til Berlingske i dag.

Hør mere om sagen i vores nyhedsudsendelse 19.30 i aften.