Borgmester nomineret til årets københavner

Københavns teknik og miljøborgmester er nomineret til årets københavner af IByen.

Morten Kabell, Enhedslisten, har allerede en temmelig magtfuld titel i København - nemlig teknik- og miljøborgmester.

Nu har han chancen for at få endnu en fornem titel på cv-et: Årets københavner.

quote Jeg er ualmindelig stolt og glad for den nominering. Jeg er ualmindeligt beæret.

Morten Kabell, Enhedslisten, teknik og miljøborgmester i København

Politikens københaverguide, IByen, kårer hvert år årets københavner, og her er Morten Kabell blandt de sidste fem nominerede.

Ibyens læsere har kunne nominere, hvem de syntes, var den mest egnede til titlen, og her har nogen altså foreslået Morten Kabell.

- Jeg er ualmindelig stolt og glad for den nominering. Jeg er ualmindeligt beæret. Og så er jeg ualmindeligt forundret over, at der er nogen blandt Politikens læsere, som har indstillet mig - og at jeg derefter er udvalgt som én af fem nominerede, skriver Morten Kabell på sin Facebook-side. 

IByen begrunder nomineringen sådan her: 

"Flere cafeer har fået mulighed for udeservering, ikke mindst fordi Kabell har inddraget parkeringspladser og givet mere plads til udeliv på fortovene. Han står bag nye cykelstier forskellige steder i byen, der gør livet lettere for – ja, cyklisterne. Og så har han en ambition om, at hele den gamle middelalderby i København skal gøres bilfri, hvilket bl.a. har udmøntet sig i, at promenaden langs Frederiksholms Kanal er blevet gravet op, så der i stedet for biler er blevet plads til bredere fortove med opholdsrum, flere cykelparkeringspladser og mere plads til fodgængere. Se dét kan vi godt li’."

Her er de andre nominerede til Årets københavner

I fornemt selskab

Morten Kabell er beæret over selskabet, skriver han på sin Facebook-profil: 

- Når jeg så ser de andre nominerede, er jeg blot en dværg blandt kæmper. De er folk, som virkelig har gjort en forskel og som er kanondygtige til deres arbejde. Stemmer du på dem i stedet for på mig, kan jeg altså godt forstå det, skriver han.

Ibyen kårer også årets restaurant, årets bar, årets café, årets sted i byen og årets musiknavn. Vinderen afsløres den 1. juni.

Afstemningen kører indtil den 26. maj. Du kan stemme her

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere