Abeskønt: Dyrepassere mødte ind til en nyfødt chimpanseunge

Tidligt i morges blev der født en lille chimpanseunge i København Zoo.

Tidligt i morges blev ZOOs chimpansedyrepassere mødt af hunchimpansen Cindy.

I armene havde hun en nyfødt chimpanseunge, oplyser København Zoo i en pressemeddelelse.

Dyrepasser Hanne Petersen fik mulighed for at tjekke ungens køn. Hun fortæller, at der tale om en lille hun-chimpanse.

- Cindy viste os ungen, da vi kom i morges, og vi kunne se, at det er en hun. Der er kun lidt af navlestrengen tilbage, og det ser ud til, at fødslen er gået godt, siger Hanne Petersen.

Mens chimpanserne er drægtige, følger dyrepasserne nøje med i, om alt går som det skal, men selve fødslen foregår ofte om natten uden andre tilskuere end resten af flokken.

Klarer sig selv

I modsætning til de fleste andre nyfødte dyr i ZOO får chimpanseungen heller ikke besøg af dyrlægen, medmindre noget ser ud til at gå den forkerte vej.

- Så længe vi kan se, at det går godt, så lader vi dem være. Det eneste, vi som dyrepasser skal være opmærksomme på, er at få den lille unge tæt på os, så vi kan give den D-dråber. Det har de behov for i de første tre år. Men ellers får de altså lov til at klare sig selv, og det har Cindy gjort mange gange før, så hun skal nok klare det denne gang også, siger Hanne Petersen.

Ungen sidder de første mange måneder tæt ind til morens bryst.

Den nybagte mor og chimpanseungen kan ses sammen med de øvrige chimpanser i anlægget. Dog sidder ungen de første mange måneder tæt ind til morens bryst, så man skal kigge godt efter for at få øje på den.

Cindy er 30 år gammel og den nyfødte chimpanse er hendes sjette unge.

Fødslen i nat kommer i øvrigt lige i halen på to andre fødsler: for kun anden gang i 50 år fødte okapien den 15. juli en kalv. Og i lørdags kom en giraf til verden midt på Savannen for øjnene af ZOOs gæste.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Roskilde Folkepark

Årsagen er fundet: Derfor er søerne i Folkeparken mælkede og blågrønne

imerco(3)

playHer er æggene ikke på køl: - Det er helt unødvendigt

oplevelser nat

Her er fire gratis oplevelser i nattens mulm og mørke

Genrefoto

playEndelig: Længe ventet strand åbner til sommer

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere