40-årig mand skudt bagfra i Ishøj

En 40-årig mand blev søndag aften skudt i benet, mens han ville låse sig ind i sin lejlighed i Ishøj.

En 40-årig mand befinder sig mandag morgen på Rigshospitalets traumecenter, efter at han i aftes blev skudt i benet. Skudepisoden fandt sted i lejlighedskomplekset Østergården i Ishøj.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

- Han står foran sin lejlighed og er ved at låse døren op, og så bliver han ramt ramt bagfra. Han bliver ramt i venstre lår og balle, men mister ikke bevidstheden, siger vagtchef Peter Grønbek.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Han oplyser, at manden ikke er kendt af politiet i forvejen.

Politiet har mistanke til to mænd, der er blevet set løbe fra lejligheden ved Østergården i Ishøj.

- Der er set to personer løbe derfra. Den ene beskrives som bærende en rød hættetrøje og den anden en sort hættetrøje, men mere præcist bliver det ikke på nuværende tidspunkt, siger vagtchef Peter Grønbek til TV 2 Lorry.

Politiet har endnu ikke kendskab til et motiv for skudepisoden. 

- Vi har ikke fundet de vise sten endnu, men det må den videre efterforskning hjælpe os med, siger vagtchef Peter Grønbek til TV 2 Lorry.

Politiet fik en anmeldelse af skyderiet klokken 18.45. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi

Mor er anholdt for at bortføre niårig pige fra Bagsværd

Neon Hovedbanegården

Alarm afblæst: Hovedbanegården blev evakueret

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

Politibil nat

Politiet lukker fest og sigter 31 personer

Ishøj

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere