Død mand fundet i å

En mand blev mandag aften forsøgt genoplivet, men er nu erklæret død.

Københavns Politi fik lidt efter klokken 18 mandag en melding om, at en person var blevet fundet livløs i en å i Hvidovre.

- Nogle forbipasserende ved Harrestrup Å, som ligger mellem Valby og Hvidovre, ser, at der ligger en livløs person i åen. De får ringet efter hjælp, og vi er lige nu derude i gang med at give førstehjælp, oplyste vagtchef Henrik Brix til TV 2 Lorry tidligere i aftes.

Men klokken 19.30 oplyser vagtchefen, at manden er erklæret død. 

- Det er ikke lykkedes at genoplive ham. Han er konstateret død, siger han til TV 2 Lorry. 

Politiet er lige nu i gang med de indledende undersøgelser på stedet. 

- Vi skal blandt andet undersøge liget. Om der er skader, som kan være med til at afklare, om der er tale om en forbrydelse eller en ulykke, siger Henrik Brix, der også oplyser, at det er en helt rutinemæssig handling. 

Derfor er det også endnu for tidligt at sige, om dødsfaldet skyldes en forbrydelse eller ulykke. 

De pårørende er ikke underrettet, men man har fundet identifikationspapirer på manden. 

Ifølge TV 2 Lorrys oplysninger er der tale om en ældre mand.

Manden er fundet i Harrestrup Å i Hvidovre.
Manden er fundet i Harrestrup Å i Hvidovre.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik