Borgerne får regningen for millionsvindel i privat børnehave

Hørsholm Kommune vil dække det beløb, der er svindlet for. Ingen børn eller forældre lades i stikken, siger borgmesteren.

For at sikre, at Lions Børnehuse fortsat kan drive tre daginstitutioner i Hørsholm, har kommunens økonomiudvalg torsdag besluttet at give et tilskud på to millioner kroner til at dække de såkaldte ”økonomiske uregelmæssigheder” i institutionerne.

Dermed kommer skatteyderne til at betale for den millionsvindel, der i december blev politianmeldt og førte til en sigtelse mod en områdeleder for mandatsvig og suspendering af tre andre - en leder, en souschef og en administrativ medarbejder.

Svindlen handler om mærkelige leverancer og poster på regnskabet, der har haft en bemærkelsesværdig størrelse.

quote Vi vil med den økonomiske håndsrækning fortælle forældrene til institutionernes 250 børn, at de tre børnehuse åbner både i dag og i fremtiden

Morten Slotved, Kons., borgmester, Hørsholm

Slotved: Børnehaverne skal være værd at vælge

- Vi vil med den økonomiske håndsrækning fortælle forældrene til institutionernes 250 børn, at de tre børnehuse åbner både i dag og i fremtiden. Hørsholm Kommune vil med støtten bakke op om, at der fortsat bliver drevet et attraktivt daginstitutionstilbud i Lions Børnehuse, der er værd at vælge til, siger borgmester Morten Slotved, Kons., i en pressemeddelelse.

Beløbet vil blive reguleret, når politiets efterforskning er afsluttet og det dermed ligger helt fast, hvor stort omfanget af mandatsviget mod Lions Børnehuse er.

Efterforskningen snart færdig

Områdelederen, der er sigtet i sagen, blev fyret i begyndelsen af januar. Ifølge Ugebladet Hørsholm er Nordsjællands Politi tæt på at afslutte efterforskningen i den opsigtsvækkende sag.

Kommunen har desuden sat gang i adskillige granskninger selv – blandt andet en uvildig revisionsundersøgelse af kommunens tilsyn over for Lions Børnehuse. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20201019-130444-2-1920x1280we

Overborgmester undskylder for Frank Jensens krænkelser

Emil

Over 19.000 bakker Emil op: Offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse

20171126-113538-l-1000x672we.jpg

Borgmester går af – her er hans nye job

vote-helsignoer.jpg

Kommunalvalget i Helsingør bliver en gyser

Hørsholm

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere