Bekymret borger sørger for at svaner får eget trafikskilt

Svanerne på Alsvej i Hørsholm lever livet farligt, men nu har en bekymret borger gjort fuglenes tilværelse betydeligt mere trafiksikker.

Hjorte har deres eget trafikskilt. Det samme har heste og køer.  Men Danmarks nationalfugl, svanen, havde ikke. Det har en bekymret Hørsholm-borger nu gjort noget ved. 

Morten Gimbel går dagligt tur ved søerne på Alsvej i Hørsholm, som også er hjemsted for et svanepar og seks unger. 

Sådan så svane-skiltene ud før Morten Gimbel fik produceret sine. 
Sådan så svane-skiltene ud før Morten Gimbel fik produceret sine. 
Foto: Morten Gimbel

- Men Alsvej er ret trafikeret, og folk har en tendens til at køre for hurtigt her. Og det er jo temmelig farligt, for svanerne går over vejen, og nogle gange kan de endda finde på at lægge sig på vejbanen, fortæller Morten Gimbel over telefonen til TV 2 Lorry. 

- Det er jo en stor fornøjelse at se på de smukke fugle. Jeg nyder det selv hver dag, når jeg går tur med min hund. 

Andre urolige naboer havde forsøgt sig med et papskilt på pind, men da Morten Gimbel selv er i branchen, kontaktede han sin skilteleverandør og fik lavet et professionelt trafikskilt. 

- Så jeg ringede til kommunen og fortalte, at jeg havde fået lavet skiltene, og at de måtte få dem gratis. Det viste sig dog, at svanerne boede på privat område, så jeg kontakede ejensomsselskabet, og her tog de gladeligt imod skiltene. 

- Da jeg satte dem op, kom flere forbi og roste skiltene. Og jeg har efterfølgende fået at vide, at de også er glade i vuggestuen, som ligger ved siden af. For bilisterne har nemlig sat farten ned. Så alle er glade, lyder det fra Morten Gimbel. 

quote Jeg har efterfølgende fået at vide, at de også er glade i vuggestuen, som ligger ved siden af. For bilisterne har nemlig sat farten ned.

Morten Gimbel.

Han har også fået lavet et ekstra sæt svaneskilte til Hørsholm Kirke, her bor der nemlig også et udsat svanepar. 

- Jeg gjorde det bare af et godt hjerte og i en god mening, og så håber jeg at skiltene virker. 

 
 
Foto: Morten Gimbel

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik