Politi søger hjælp til at identificere kvinde fundet død i sø

En kvinde er fundet død i vandet i Selsmosen i Taastrup. Politiet søger personer, der kan hjælpe med at identificere hende.

Artiklen er blevet opdateret med personens køn samt beskrivelse af den afdøde.

Forbipasserende opdagede søndag morgen en livløs person flydende i vandet i Selsmosen i Taastrup.

Personen blev reddet i land af politiet og erklæret død.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Klokken 09.56 fik vi en anmeldelse fra en borger, der havde set noget, der lignende en krop flyde rundt i vandet. Vi kører derud og fisker en person op, som viser sig at være livløs. En læge på stedet erklærer personen død, siger vagtchef Lars Guldborg.

Pårørende til den døde er endnu ikke underrettet. Personen havde ikke id på sig, hvorfor politiet endnu arbejder med at identificere den afdøde.

Politiet fortæller, at personen formentlig har været i vandet siden engang i nat.

- Umiddelbart er der ikke noget mistænkeligt derude, der peger i retning af en forbrydelse. Men vi efterforsker fortsat, siger vagtchefen. 

Klokken 13.18 fortæller politiet på twitter, at den afdøde er en kvinde i alderen omkring 55-65 år.

Da politiet endnu ikke har identificeret den afdøde, søger de personer, der kan hjælpe med at fastslå kvinden identitet.

Hun beskrives som cirka 165 centimeter højt med langt, gråbrunt hår, rød/sort/hvid ternet skovmandsskjorte, cowboybukser og røde sko. Kvinden var iført et Lorus-dameur og bar nøgler påtrykt "Clara".

 
 
Foto: Local Eyes

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi 112 politibil

24-årig stukket ned i København

default_thumb

play14-årig stilles for nævn efter skuddrab på Frederiksberg

Lastbil sløret

Kvinde førte politiet på sporet af drønulovlig lastbil – nu får hun ros

Retten i Helsingør

15-årig dreng fængslet for voldtægt i Nordsjælland

Høje-Taastrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere