"En sort plet på Danmarkskortet."
Sådan lyder det lidet flatterende stempel, som Muskelsvindfonden har givet Høje-Taastrup Kommune.
Begrundelsen er, at Ankestyrelsen har vurderet, at kommunens behandling af sager på det sociale område er fyldt med fejl.
I 2017 var der således fejl i 44 procent af de sager på det sociale område, som kommunens borgere klagede over til Ankestyrelsen. Enten manglede sagerne dokumentation, eller også havde kommunen truffet forkerte afgørelser.
Anne-Mette Ring er en af dem, der har oplevet, at Høje-Taastrup Kommune har begået fejl i sagsbehandlingen. Hun bor i Hedehusene sammen med sin mand og deres søn Alexander, der er 19 år og har muskelsvind.
Kæmper for hjælp til sin søn
Siden Alexander blev 18 år, har familien ligget i kamp med Høje-Taastrup kommune om, hvor meget hjælp Alexander skal have af kommunen.
- Når telefonen ringer, eller jeg kan se, det er fra kommunen, hvis der kommer et brev fra e-boks, eller jeg skal op på kommunen for at have et nyt pasbillede til et eller andet. Jeg får så ondt i maven, fordi hvad er det nu, vi skal tage stilling til?, fortæller Anne-Mette Ring til TV 2 Lorry.
- Vi får hjælp fra klokken 16 til 21 i hverdagene, weekenderne må vi klare for os selv. Jeg har et fuldtidsarbejde og er oppe 15-20 gange hver nat med Alexander - det får jeg én time for - men jeg skal stadigvæk passe mit almindelige arbejde på fuld tid, siger Anne-Mette Ring.
Har sin pris at anke en sag
Alexander får nu hjælp 40 timer og ti minutter om ugen. Ifølge Anne-Mette Ring er det lidt mere end halvdelen af den hjælp, han fik før han fyldte 18, og desuden resultatet af, at familien ankede den seneste afgørelse om hjælp. Men det har også sin pris at ligge i juridisk kamp med kommunen.
- Du har et handikappet barn i forvejen. Det er hårdt nok i sig selv, når vi ved, at vi kæmper mod tiden i vores familie, så den tid vi har, vil vi jo rigtig gerne bruge positivt på Alexander, siger Anne-Mette Ring.
Alexander Rings familie har i forbindelse med deres søns sag fået hjælp og rådgivning fra Muskelsvindfonden. Foreningen kritiserer Høje-Taastrup Kommune for ikke at varetage borgere med et handikaps interesser godt nok.
- Man får en fornemmelse af, at det handler om at spare nogle penge, og så må borgerne klare sig, som de bedst kan. Det er blandt andet det, vi ser med Alexander Ring. Det er en trist historie, men desværre ikke enestående, siger Thomas Krog, der er handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden.
Socialudvalgsformand: "Vi er ikke de værste"
Fejlprocenten på 44 i Høje-Taastrup Kommune er en af de højeste blandt kommunerne i TV 2 Lorrys sendeområde.
De 44 procent fejl dækker over 11 procent fejlkendelser og 33 procent tilbagesendelser til kommunen, fordi sagerne var ukonkrete eller mangelfulde.
Formanden for Socialudvalget i Høje-Taastrup Kommune, Esat Sentürk fra De Radikale, erkender, at kommunen ikke har været god nok til at behandle mange af sagerne efter bogen.
- Men når det er sagt, så er vi jo ikke de værste. Jeg vil ikke anerkende, at vi er et sort hul inden for det specialiserede voksenområde, siger Esat Sentürk med henvisning til, at Høje-Taastrup bliver stemplet som en ”sort plet” af Muskelsvindfonden.
Langt over landsgennemsnittet
Der er da også andre kommuner, der overgår Høje-Taastrup, hvad angår antallet af fejl i sagsbehandlingen. For eksempel vurderede Ankestyrelsen i 2017, at der var fejl i 53 procent af de indklagede sager på det sociale område i Køge Kommune. I Gribskov Kommune drejede det sig om 50 procent af sagerne, mens det i Dragør gjaldt hele 58 procent.
Høje-Taastrup, Køge, Gribskov og Dragør Kommune ligger således markant over landsgennemsnittet, hvor den samlede fejlprocent sidste år lå på 38 procent.
- Vi gør en del. Vi har jo blandt andet en borgerrådgiver, der hjælper borgerne med at få hjælp til deres sag, inden sagen bliver behandlet, men også efterfølgende, hvis nu de er utilfredse med kommunens afgørelse, forklarer Esat Sentürk.
Men der er jo mange kommuner, som giver den slags vejledning. I ligger stadig i den høje ende over landsgennemsnittet, hvad angår antallet af fejl. Hvad vil du helt konkret gøre ved det?
- Vi er jo glade for, vi har de ressourcer, vi har. Vi bruger vores borgerrådgiver til blandt andet at kæmpe for borgernes rettigheder. I tilfælde kan det jo være, at vores sagsbehandlere har taget fejl, og det hjælper vores borgerrådgivere så med. Vi kæmper ikke imod vores borgere, vi kæmper med dem, for at give dem den bedst mulige behandling, der er.
Men alligevel er der et ret højt antal sager, der ryger tilbage til kommunen, fordi sagerne ikke er godt nok behandlet. Hvad tænker du om det?
- Der er otte andre kommuner, som ligger over os, når vi ser på hjemvisninger af sager. Når det så er sagt, så ved jeg, at det er noget, vi tager seriøst, og jeg vil arbejde for at sætte en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvad der er gået galt. Det er jeg sikker på, jeg kan få byrådet med til, siger Esat Sentürk.
