Efter den store Tour de France-feber er der udsigt til at se cykelløb fra allerøverste hylde med egne øjne i hovedstadsområdet og resten af Danmark
Således begynder kvindernes Tour of Scandinavia på Kongens Nytorv i København den 9. august, og en uge senere - den 16. august - begynder PostNord Danmark Rundt i Allerød.
I førstnævnte løb er der mulighed for at se danske stjerner som Cecilie Uttrup Ludwig og Amalie Dideriksen, der stiller til start.
Efter starten i København går turen gennem en række nordsjællandske kommuner inden mål i Helsingør.
I Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt, kan du se ryttere fra store hold som Quick-Step Alpha Vinyl Team, INEOS Grenadiers og Trek - Segafredo.
1. etape begynder som nævnt i Allerød og kører dernæst igennem Egedal, Frederikssund og Lejre Kommuner, inden der er mål i Køge.
Herunder kan du læse, hvordan de to cykelløb kommer til at påvirke trafikken i henholdsvis Helsingør og Allerød.
Sådan påvirker Tour of Scandinavia Helsingør Kommune 9. august
Lukkede veje
Vejene på ruten gennem Nordsjælland vil være åbne for trafik, men når rytterne rammer Helsingør skal de køre 2 ½ omgang på en lukket rute, der går ad følgende veje:
Skindersøvej, Ndr. Strandvej, Classensvej, Marienlyst Allè, Ørebakken, Esrumvej og til Skindersøvej igen.
Vejene på den lukkede rute vil være spærret i tidsrummet klokken 15.00 til 19.00. Det bliver af sikkerhedshensyn heller ikke tilladt at parkere på rundstrækningen.
Sluser
Ruten kan passeres ved disse to sluser: Krydset Gefionsvej/Esrumvej og krydset ved Bjarkesvej/Rolfsvej/Esrumvej.
I rundkørslen i Nygård kan man køre vest på ad Esrumvej, når man kommer sydfra ad Skindersøvej.
Målområde
Målområdet kommer til at være på Nordre Strandvej på strækningen mellem Mariavej og Opheliavej. Strækningen er spærret hele dagen fra klokken 08.30 til 19.00. Det skyldes opbygning og nedtagning af målområdet.
Hvis man bor på denne strækning og eksempelvis skal køre på arbejde eller andet efter klokken 08.30 tirsdag den 9. august anbefaler vi, at man parkerer bilen eksempelvis ved Helsingør Hallen dagen før.
Man kan orientere sig om de trafikale forhold på de informationstavler og skilte, der sættes op i dagene op til løbet.
Kilde: Helsingør Kommune
PostNord Danmark Rundt i Allerød Kommune 16. august
Programmet
10.00: Musik på Øen
10.30: VIP-teltet åbner
10.40: Præsentation af ryttere
12.10: Start på Øen, M.D. Madsensvej
13.00 - 19.00: Følg løbet på storskærm og deltag i fællesspisning og hygge på Øen!
Trafikomlægninger kan løbende ses på denne side.
Se hvornår PostNord Danmark Rundt passerer din by den 16. august:
By | Tidspunkt |
---|---|
Start i Lillerød | 12.10 |
Lynge | 12.24 |
Slangerup | 12.33 |
Jørlund | 12.37 |
Sundbylille | 12.41 |
Frederikssund | 12.46 |
Gerlev | 12.54 |
Tørslev | 12.56 |
Skulderslev | 13.01 |
Mandrup | 13.11 |
Skibby | 13.13 |
Biltris | 13.20 |
Vellerup | 13.28 |
Nørre Hyllinge | 13.32 |
Kirke Hyllinge | 13.34 |
Store Karleby | 13.41 |
Jenslev | 13.44 |
Lille Karleby | 13.46 |
Lyngby | 13.48 |
Kirke Såby | 13.59 |
Nørre Hvalsø | 14.06 |
Kirke Hvalsø | 14.06 |
Tingerup | 14.14 |
Jystrup | 14.24 |
Egemose | 14.28 |
Borup | 14.36 |
Gørslev | 14.48 |
Terslev | 14.58 |
Haslev | 15.06 |
Bråby | 15.14 |
Dalby | 15.26 |
Tågerup | 15.32 |
Vråby | 15.43 |
Hårslev | 15.52 |
Himlingøje | 15.57 |
Valløby | 16.05 |
Vedskølle | 16.09 |
Tessebølle | 16.15 |
Herfølge | 16.16 |
Egøje | 16.23 |
Køge | 16.26 |
Mål i Køge | 17.23 |