Ørreder tilbagekaldes: To personer er døde

Importerede, koldrøgede fiskeprodukter er kilden til et langvarigt listeriaudbrud, som siden 2016 har gjort ni syge. To er døde.

Statens Serum Institut bekræfter over for TV 2 Lorry, at to personer er afgået ved døden, efter de har spist ørred med listeria.

Om disse personer er fra vores område vil man ikke udtale sig om, men man oplyser at to mennesker fra Region Hovedstaden, i hvert fald er blevet smittet med listeria. 

Fisken er blandet andet blevet solgt hos SPAR Ellevej 34, Frederiksværk. 

Den omtalte ørred kommer fra Estland og hedder VORES Koldrøget Ørred og Blue Ocean røget ørred – solgt i Menu, SPAR, Min købmand, Bilka og Føtex.

Her er fisken blevet solgt:

SPAR Ellevej 34, Frederiksværk, 
Løvbjerg Randersvej 60, Viborg, 
Min købmand Sallingsundsvej 122, Harre, 
Min Købmand Trekanten 46, Grenå, 
Min Købmand Storegade Kroager 2, Grindsted.

 

Samt Bilka og Føtex i hele Danmark. 

- Hvis du har produkterne liggende, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du smider dem ud eller leverer dem tilbage til butikken, hvor de er købt. 

- Det er et langvarigt listeriaudbrud, som er blevet opklaret af Statens Serum Institut (SSI), DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen. Ni personer er siden 2016 blevet syge med den samme type listeria, heraf to personer i 2019.

- Man er kun i risiko for at blive alvorligt syg med listeria, hvis man er ældre, har svækket immunsystem på grund af alvorlig sygdom eller er gravid. Selvom man har spist nogle af de produkter, der nu er trukket tilbage på grund af listeria-fundet, er risikoen for, at man bliver syg, meget lille.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik