Gode lokale råvarer hitter på Nordkysten

Både turister og folk i almindelighed rejser gerne langt for den gode madoplevelse med lokale råvarer. I Halsnæs har et nyåbnet mejeri stor succes med salget af egenproducerede gedeoste og is af gedemælk.

Samsø og Bornholm gør det med stor succes.

Og nu sætter den sjællandske nordkyst alle sejl for at udbrede kendskabet til de mange lokale fødevareproducenter, som har forpligtet hinanden på produktionen af lokalt forarbejdede fødevarer af høj kvalitet.

De mange lokale fødevareproducenter har organiseret sig i sammenslutningerne Spisekammer Halsnæs og Spisekammer Gribskov.

Med deres egne ord satser de på synergieffekt mellem virksomhedernes profilering og brug af kvalitetsmærke, fælles salgs- og markedsføringskampagner, produktudvikling, teknologiudvikling, deltagelse på messer og gennemførelse af fælles opgaver.

Se TV 2 Lorrys indslag om sagen her - artiklen fortsætter under videoen.

 

Nye medlemmer strømmer til sammenslutninger

Og der kommer hele tiden nye medlemmer og råvarer til - senest i form af et gårdmejeri uden for Kikhavn, som producerer gedeoste i en række forskellige smagsvarianter samt is lavet af gedemælk.

Det lille nyåbnede gårdmejeri og osteri i Halsnæs har modtaget 250.000 kroner i tilskud fra de såkaldte LAG-midler i Halsnæs-Gribskov - en forening, som med EU-midler i ryggen arbejder for udviklingen i lokalområdet.

quote Folk og turister strømmer hertil. De vil gerne betale penge for en smagsoplevelse, som har en historie.

Jakob Olsen, Mejerist

- Det har vi ikke haft ansøgninger på før. Især det der med osterier, synes jeg er rigtig spændende. De har fået tilskud, fordi det er med til at øge beskæftigelsen.

- Det er med til at øge turismen, og egentlig også bosætning på en afledt måde. Vi kan jo høre og se, selvom de ikke har været i gang så længe, at der kommer rigtig mange mennesker på besøg her, siger næstformand i LAG Halsnæs-Gribskov, Rikke Njust.

"De vil gerne betale penge for en smagsoplevelse, som har en historie"

Det lille gårdmejeri ligger på gården Tothaven lige uden for Kikhavn, og har efter flere måneder stor succes med salget:

- På nær det, vi selv spiser, sælger vi alt, hvad vi producerer. Folk og turister strømmer hertil. De vil gerne betale penge for en smagsoplevelse, som har en historie. Hvor de kan klappe geden, som mælken stammer fra - og måske ovenikøbet se isen eller osten blive produceret, siger Jakob Olsen, der er mejeristen bag gårdmejeriet.

For et år siden kvittede han det trygge job som viceskoleleder for at hellige sig drømmen om et mejeri, der altså stod klar et lille års tid senere.

Selvforsynende landbrug oplever vækst

I Vejby i Gribskov Kommune vidner Rabarbergaardens store succes om, at folk gerne rejser langt for den gode madoplevelse.

Rabarbergaarden er et økologisk landbrug og restaurant, som er selvforsynende med 95 procent af alle råvarer. 

Rabarbergaarden i Gribskov er et økologisk drevet landbrug med restaurant, som er selvforsynende med 95 procent af alle råvarer. 
Rabarbergaarden i Gribskov er et økologisk drevet landbrug med restaurant, som er selvforsynende med 95 procent af alle råvarer. 

På Rabarbergaardens grund ligger et storkøkken, som hele egnen nyder godt - et storkøkken, som også er blevet til med 550.000 af de EU-baserede LAG-midler.

- Det har betydet meget for os. Men derudover har også hjulpet de andre producenter i området, ved at vi har kunnet skabe nogle rammer for, at de kan komme her og udvikle, siger ejer af Rabarbergaarden, Louise Køster, og tilføjer:

- For eksempel, hvis de skal udvikle nye pølser til deres eget sortiment eller de skal lave marmelader, eller prøve at producdere en ny øl eller en ny eddike. Det kan de så komme og gøre her i køkkenet hos os.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik