Fra jord til bord: Stenbrobørn dyrker deres egen skolemad

Boliger, butikker og biler alle vegne.

Det er ikke ligefrem hver dag, at man har hænderne begravet i muldjord, når man som ung københavner vokser op i en af byens brokvarterer.

Men det skal det kommunale projekt 'skolehaver' lave om på. Her lærer københavnske udskolingselever om dyrkning af fødevarer og får viden om landbrug. 

Og som en ny del af projekt skolehaver, skal eleverne ende med at spise deres egne dyrkede råvarer, som bliver brugt i kommunens madordning EAT. 

- Det kan godt være med til at ændre min opfattelse af, hvad mad er, fordi der er mange børn i København, som ikke er opvokset med det, lyder det fra Leann Husseine, som går i 7.b., efter dagens undervisning. 

Hendes klassekammerat Qasim Nasim stemmer i: 

- Jeg synes, det er spændende, at vi bliver undervist i det her, fordi vi selv skal producere vores egne frugter, siger Qasim Nasim. 

Urban farming for skolebørn

Det er Mads Boserup Lauritsen fra firmaet TagTomat, der står bag skolens nye grønne undervisning.

Ifølge ham har interessen for skolehaver i den seneste tid været stigende, men der er ikke altid ressourcer på den enkelte skole til at gennemføre det.

Han har dog lavet en aftale med Københavns Kommune, så andre skoler kan hente materialet fra undervisningen gratis på nettet.

- Vi synes, det giver rigtig meget mening at lære børnene herinde i byen at dyrke deres egne grøntsager. For hvis man ved, hvordan man dyrker grøntsager, så får man måske også mere forståelse for det, og det kan måske også give mindre madspil, siger Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat.

Projekt skolehaver har kørt siden 2016, og har været forbi Lykkebo Skole og Ellebjerg Skole i København.

Og nu er det altså eleverne på Rådmansgade Skole, der har fået deres egne urtekasser i skolegården, som de skal passe og pleje henover de næste måneder - for at ende med at spise det, de har sået.

 - I hele det her projekt har jeg lært, at det er godt for ens krop at vide, hvad man spiser, og hvordan man behandler det, siger Leann Husseine. 

- Fordi vi selv har produceret det, kan vi selv bedømme, hvordan det smager, tilføjer Qasim Nasim. 

Hjemmedyrkede grønsager i skolemadsordning 

Kommunens skolemadsordning EAT har eksisteret i 10 år, og i dag er 44 københavnske skoler med i projektet. Her ligger det store fokus på råvarerne, som minimum 90 procent skal være økologiske.

Derfor giver det ifølge skolelederen på Rådmandsgade Skole, Martin Wåhlin, også rigtig god mening at koble elevernes skolehave op på den eksisterende madordning.

- Vores elever kommer her fra broen, Nørrebro. De har ikke deres egen køkkenhave, og det er heller ikke sikkert, de har en familie, som har køkkenhave. Så den oplevelse får de her på skolen. De får lov til at se gangen fra et frø til en grøntsag eller en krydderurt. De får lov til at bære råvaren op i køkkenet og se den som en del af det måltid, de er med til at producere sammen med vores EAT-medarbejder.

På Rådmandsgade Skole har eleverne nu bygget en række selvvandende urtekasser, som forhåbentlig kan stå i skolegården de næste 10 år.

Og selvom det er svært at stå med værktøjet i hænderne for første gang, så overrasker mange af eleverne hurtigt underviseren.

- Nogle af eleverne står altid med hænderne i lommerne til at starte med, men så kan man langsomt se dem blomstre op. Der er nogle, som er rigtig gode med maskiner, som har prøvet det før, og så er der nogle, der lige skal hjælpes lidt mere i gang. Det er sjovt at se, at alle kan, og det er både piger og drenge, så det er super fedt at få dem til at være med, siger Mads Boserup Lauritsen.

I dag var første gang, at Leann Husseine fra 7.b. stod med en boremaskine i hånden, men bestemt ikke den sidste ifølge hende selv.

- Jeg tager oplevelsen med, og jeg vil gerne lave projektet igen og prøve noget nyt med det. Jeg ved, det kommer til at blive nogle gode grøntsager og frugter, vi får dyrket, siger Leann Husseine og smiler.