Beboere protesterer: Kampen mod hybenrose ødelægger natur

Naturstyrelsen er gået i krig mod hybenroser i Liseleje - men beboerne protesterer over den voldsomme indsats

Den er invasiv, og myndighederne har udstedt - om ikke en dødsdom - så et budskab om krigsførsel mod den: Hybenrosen - eller rynket rose, som den også hedder. Og lige nu er krigen i gang i nordsjællandske Liseleje, hvor gravkøer er sat ind i klitområderne på stranden. Men det skader resten af naturen, mener beboerne.

-Det er rigtig trist, når man går så hårdt til værks. Det mest frustrerende er rent faktisk, at man ændrer på hele vores klitområde uden respekt for naturen. Alt bliver fjernet -græsser og alt muligt andet, lyder det fra en af beboerne, Anouschka Andersen.

Og Naturstyrelsen, som står bag den nordsjællandske strandkrig, erkender, at deres indsats kan ses. 

-Det er en indsats der ser voldsom ud. Men for det første reetablerer vi, og klitten er meget dynamisk, så vind og vejr vil sørge for, at klitdannelserne kommer igen, siger Jan Kidholm, der er specialkonsulent i Naturstyrelsen Nordsjælland.

 

Her har en beboer filmet gravkoen i aktion ved Liseleje

 

Det indgår i grundlaget for kampen, at hvis hybenroserne udgør mere end ti procent af et areal, så skal Naturstyrelsen gå i aktion. Men borgerne har svært ved at forstå, hvorfor myndighederne så ikke nøjes med at holde de uønskede planter nede frem for den voldsomme indsats, der er i gang nu.

-Det handler om følelser. Klirosen bruger vi jo vores mad, i vores salat og som syltetøj, plus at den har et fantastisk duft. Det er en overreaktion totalt at fjerne den, siger Anoushka Andersen.

Jan Kidholm siger, at Naturstyrelsen tidligere har forsøgt at holde planterne nede, men at det betød, at de spredte sig endnu mere.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

kano i roskilde fjord

playNationalpark gentager succes: Nu kan du igen låne kanoer til sejltur på fjorden

fiskeørn

Fugle-tragedie i Gribskov: Ynglende ørn forsvundet

Roskilde Folkepark

Årsagen er fundet: Derfor er søerne i Folkeparken mælkede og blågrønne

imerco(3)

playHer er æggene ikke på køl: - Det er helt unødvendigt

Halsnæs

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere