Røveri mod købmand: Maskerede mænd forsvandt i en grå Citroën

Gerningsmændene kom afsted uden nogen form for udbytte.

To maskerede personer har mandag formiddag begået et røveri ved SPAR i Vejby i Nordsjælland.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Politiet formoder, at det var unge mænd, der gemte sig bag maskerne.

Gerningsmændene brugte muligvis våben, og politiet er lige nu ved at undersøge, hvilken type våben der er tale om.

Gerningsmændene kørte fra stedet i en grå Citroën-personbil.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.10, og her til middag er politiet færdige på stedet.

Politiet oplyser, at gerningsmændene kom afsted uden nogen form for udbytte.

Flere vidner er blevet afhørt, og politiet efterforsker stadig sagen - heriblandt kigger de på hvilken type våben, der muligvis er blevet brugt.

Vejby ligger tre kilometer øst for Tisvilde.

Har du nogle oplysninger i sagen, så kontakt Nordsjællands Politi på 114.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik