Benedicte var terapeut: Nu hjælper hun udsatte borgere

Benedicte Meyer har stiftet et fødevarefællesskab, der leverer mad til flere hundrede flygtninge og kontanthjælpsmodtagere i Nordsjælland.

Det startede med, at Benedicte Meyer kørte mad ud til 12 mennesker i Gilleleje.

quote Jeg kunne bare se med det samme, at problemet var kæmpestort.

Benedicte Meyer, Stifter, Mad til Alle

I dag henter over 400 mennesker også deres kasser i Esbønderup, Helsinge og Græsted. 

Det frivillige fødevarefællesskab 'Mad til Alle' leverer mad til flere hundrede flygtninge og kontanthjælpsmodtagere i Nordsjælland. 

Her kan trængende for 100 kroner om måneden få en kasse med alt godt til køleskabet to gange om ugen.  

- Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg forestillede mig. Men jeg kunne bare se med det samme, at problemet var kæmpestort, siger Benedicte Meyer, som har stiftet projektet. 

Samler mad ind fra supermarkeder

Hver dag kører Benedicte Meyer rundt til supermarkeder i Nordsjælland og indsamler madvarer.

- Der bliver smidt oceaner af brød ud alle vegne fra, siger Benedicte Meyer.

Når hun har indsamlet dagens madvarer, kører hun til Gilleleje, hvor Mad til Alle har deres hovedkvarter i et nedlagt jobcenter, som Gribskov kommune har stillet til rådighed.

Her bliver fødevarerne renset, sorteret og puttet i kasser.

Skiftede spor 

Benedicte Meyer er oprindelig terapeut, men for lidt over et år siden fik hun idéen til fødevarefællesskabet Mad til alle.

Projektet skal hjælpe udsatte, som de seneste år er blevet ramt af nedskæringer.

- Det gælder ikke kun flygtninge. Det gælder også andre, som er ramt af kontanthjælpsloftet for eksempel, siger Benedicte Meyer.

quote Inden jeg fik de her kasser med mad, var jeg faktisk på lånemarkedet hver måned.

Jeanette Larson, bruger, Mad til Alle

To af dem er Jeanette Larson og hendes far John Larson, som også hjælper til.

- I stedet for man bare sidder og kigger på, at de andre arbejder, kan man lige så godt give en hånd med, siger Jeanette Larson.

Uden madkasserne har de svært ved at få pengene til at række

- Så går man og skraber de sidste håndøre sidst på måneden og har simpelthen ikke råd til at få tingene til at hænge sammen, siger John Larson. 

- Inden jeg fik de her kasser med mad, var jeg faktisk på lånemarkedet hver måned, supplerer hans datter Jeanette Larson. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

wolt

Er sultne efter bedre løn: Fredag aften strejker Wolt-bude i København

Irma i Valby(3)

playFor tre år siden var dagligvarebutik truet af lukning – nu er den kåret som kædens bedste

Bageri

Klamme fund i bagerier udløser politianmeldelse og bøder

eksempler

Se tricksene: Sådan bliver du lokket til at købe mere på nettet

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere