Politiet søger oplysninger om mand med iltapparat i kulden

En spinkel ældre man iført slåbrok og iltapparat blev tidligere på aftenen set i Tune. Politiet vil gerne sikre sig, han er i god behold.

Opdatering: Midt- og Vestsjællands Politi oplyser lørdag morgen på Twitter, at gårsdagens søgning ikke har givet noget resultat. De har ikke modtaget flere anmeldelser, ligesom lokale borgere heller ikke har fundet en person i nød. Der er heller ingen savende personer i Tune, og hjemmeplejen har ligeledes ikke kunnet oplyse noget om sagen, hvorfor politiet har valgt at lukke for for eftersøgningen.

Tidligere på aftenen blev en spinkel ældre mand iført slåbrok set på Nørregade i Tune ved Greve, og en borger ringede til politiet af frygt for, at den gamle mand ikke er i stand til at tage vare på sig selv i kulden. 

Da Midt- og Vestsjællands Politi kom frem til stedet, kunne de dog ikke finde ham, på trods af at de havde hunde med.

Heller ikke kontakt til hjemmeplejen og de lokale, hvor manden blev set, har ført politiet tættere på at finde manden. De har derfor skrevet på Twitter, at de meget gerne vil høre fra personer, der har set manden eller måske ved, hvem han er, eller hvor han bor.

Ring, hvis du ved noget

Hvis man har oplysninger om manden, kan man ringe på telefonnummer 114:

- Det er jo ikke vejr til at gå ude i slåbrok, så vi vil gerne sikre os, at han har det godt, siger vagtschef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Rene Søe Pedersen 

Manden er spinkel, cirka 75 år gammel, har kort gråligt hår/er let skaldet, går med iltapparat og var iført en grå slåbrok. Han var på Nørregade omkring 18.40 fredag aften.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

25_seconds

playPoliti kalder sag om afbrændt Mette Frederiksen-dukke for "alvorlig"

Men in Black dem i København 23. januar.

playFem personer anholdt ved demonstration mod coronarestriktioner

politi

36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

Greve

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere