A.P. Møller giver millioner til Greves skolebørn

A.P. Møller donerer 2,3 millioner til understøttende undervisning i skolerne i Greve.

Skolebørnene i Greve kan glæde sig til, at deres nyeste fag på skoleskemaet - den understøttende undervisning - snart bliver bedre.

Det er i hvert fald idéen med en donation på 2,3 millioner kroner til Greve Kommune fra A.P. Møller. Pengene skal bruges på, at lærere og pædagoger systematisk lærer af de erfaringer, som de får i skolernes klasseværelser.

- Vi vil undervise alle lærere og pædagoger i 0.-3. klasse i en slags mesterlære, som hedder aktionslæring. Metoden er anerkendt, og det er videnskabeligt bevist, at undervisningen bliver bedre, siger Mira Hollænder, fagchef for skoler i Greve Kommune.

Aktionslæring indebærer, at en lærer eller pædagog inviterer en kollega ind i klasseværelset for at observere, når han eller hun har et problem. Bagefter diskuteres det, hvad der gik godt, og hvad der gik dårligt og beslutter, hvad der skal ændres i timen. På den måde får skal underviserne få en systematisk viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

- Selvom det er enkelt, gør det en stor forskel, siger Mira Hollænder.

I de kommende to år skal Greve Kommune gennemføre 160 af den slags enkle miniforløb og sørge for, at lærere og pædagoger lærer af hinandens erfaringer. Desuden skal hver skole uddanne 3-4 vejledere, der kan hjælpe lærere og pædagoger med at bruge metoden. Om to år skulle resultatet gerne vise sig i mere håndfast viden om, hvordan der kan blive mange flere gode skoletimer i Greve Kommune.

Det er fonden, A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der har bevilliget 2.365.000 kroner til aktionslæring.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

Greve

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere