Person ramt af skud i Gladsaxe - nu leder politiet efter to personer

En person er onsdag morgen blevet skudt i Bagsværd. Personens tilstand er endnu uvis.

En person er blevet ramt af skud, oplyser Københavns Vestegns Politi onsdag morgen. 

Politibetjente er talstærkt til stede.

Ifølge Københavns Vestegns Politi er skyderiet sket ved boligområdet Kornmarken, som ligger i Bagsværd.

Hændelsen skal være sket omkring klokken 06.30.

Politiet er massivt til stede onsdag morgen ved boligområdet Kornmarken i Bagsværd, hvor en person er blevet skudt.
Politiet er massivt til stede onsdag morgen ved boligområdet Kornmarken i Bagsværd, hvor en person er blevet skudt.
Foto: Presse-fotos.dk

- Vi er talstærkt til stede omkring Kornmarken, Bagsværd, efter en skudepisode. En person skudt, lyder det fra Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Politiet oplyser desuden, at tilstanden på den person, som er ramt af skud, fortsat er ukendt. Det er derfor uvist, om vedkommende for eksempel er i livsfare eller ramt overfladisk.

Der er heller ingen informationer om offerets køn og alder.

Vagtchef Jens Møller fortæller, at politiet blev kaldt ud til stedet klokken 06.31. Alarmen kom fra 112, men det er ikke muligt at få oplyst, hvem der ringede til alarmcentralen - altså om det eksempelvis var en nabo eller offeret selv.

Billeder fra stedet viser en sort VW Golf, som holder parkeret på det grønne område, som er afspærret af politiet.

På græsplænen ligger der sort tøj samlet i en bylt.

Kort efter klokken 08 oplyste Københavns Vestegns Politi, at de efterlyser vidner, "der har bemærket mistænkelig adfærd, personer og/eller køretøjer i området", lød det frapolitikredsen på Twitter.

To personer løb fra stedet, mener politiet

Klokken 09.41 har vagtchefen nye informationer om mistænkelige personer og tøjet fra græsplænen.

- Vi arbejder stadig talstærkt i kvarteret ved Kornmarken, og det fortsætter de kommende timer.

- Vi hører fortsat gerne fra vidner, som har bemærket noget mistænkeligt før, under og efter klokken 06.30, hvor episoden fandt sted og to personer i mørkt tøj løb væk.

Eventuelle vidner kan kontakte Københavns Vestegns Politi på 114.

TV 2 Lorry forsøger at få en kommentar fra politiet i sagen.

Politiet er massivt til stede onsdag morgen ved boligområdet Kornmarken i Bagsværd, hvor en person er blevet skudt.
Politiet er massivt til stede onsdag morgen ved boligområdet Kornmarken i Bagsværd, hvor en person er blevet skudt.
Foto: Presse-fotos.dk
Politiet er massivt til stede onsdag morgen ved boligområdet Kornmarken i Bagsværd, hvor en person er blevet skudt.
Politiet er massivt til stede onsdag morgen ved boligområdet Kornmarken i Bagsværd, hvor en person er blevet skudt.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik