Manglende respekt for ligtog: Bilister overhaler og dytter

Trafikanter udviser ingen hensyn og respekt, når bedemænd kører deres rustvogne til eller fra kirken.

Ifølge Færdselsloven skal trafikanter give fri passage for blandt andet ligtog. Men den regel kender tilsyneladende kun ganske få. 

I hvert fald kniber det gevaldigt med at vise hensyn, når bedemanden i sin rustvogn skal forlade kirken - med eller uden følge.

Det kan Ove Wacker skrive under på. Han arbejder for bedemandsfirmaet Godafsked og oplever gang på gang, hvordan andre trafikanter bare fortsætter forbi:

- De holder ikke tilbage. De skal fremad, konstaterer han.

Vi møder Ove Wacker i Charlottenlund. Men kunne for så vidt have mødt ham hvorsomhelst. For problemet er stort set det samme overalt, fortæller Thorbjörn Bache, der er direktør i Godafsked. De steder, hvor problemet er størst, må bedemandsfirmaet sætte ekstra mandskab på opgaven.

- Jeg sender to bedemænd ud, og den ene bedemand går ud og stopper trafikken, i det øjeblik rustvognen skal køre ud, og så på den måde løser vi det, siger Thorbjörn Bache.

Præst nikker genkendende til problem

Respekten mangler også, når rustvognen er nået videre ud i trafikken.

- Altså folk kan finde på at overhale. Folk er ikke så glade for, at vi ikke kører så stærkt, siger Ove Wacker.

Da TV 2 Lorry kører med, kører rustvognen med nedrullede gardiner. For andre trafikanter kunne den i princippet køre rundt med en kiste. Alligevel bliver der dyttet af den. 

- Det sker tit, siger Ove Wacker.

I Herlev kan hospitalspræst Tom Kjær nikke genkendende til den manglende respekt, når rustvognen skal frem. Hans opfordring lyder, at man bør prøve at sætte sig i de pårørendes sted:

- Hvis jeg nu var de pårørende, der stod der og lige skulle have et sidste glimt, hvordan ville jeg så gerne behandles? siger han. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehjem magtanvendelse

Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet

Silas

Drenge fra børnehjem oplevede vold og trusler fra de ansatte, så begyndte de at filme alt med mobiltelefon

6e3cce56-fb7c-4499-891a-79fda1d9d8ec

'Jeg forstår ikke, at sådan nogle som dig ikke bruger kørestol' - 35-årig med handicap overfuses på gaden

20210226-105352-L-1920x1277we

playOverborgmesterkandidat "fik kaffen galt i halsen", da hun så nyt nattelivs-udspil

Gentofte

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere