Mand amok i vejvrede mod bus: Smadrede rude og slog chauffør i ansigtet

En uoverensstemmelse om en overhaling i morgentrafikken førte til, at en 28-årig bilist begik vold og hærværk mod en bus og dennes chauffør.

En 28-årig mandlig bilist er sigtet for vold og hærværk, efter han onsdag morgen lod sin vejvrede gå ud over en bus og chaufføren.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Episoden skete mellem klokken 09 og 10 ud for villavejen Jonstrup Vænge i landsbyen Jonstrup, som ligger i Furesø Kommune.

Ikke langt fra en skole opstod der en uoverensstemmelse mellem den 28-årige bilist og buschaufføren, som bundede i en overhaling, hvor de to parter tilsyneladende havde misforstået hinandens intentioner.

Det førte til, at den 28-årige bilist gik amok og smadrede sideruden i bussen. Herefter tildelte den vrede, unge mand buschaufføren flere knytnæveslag i ansigtet.

Ifølge pressevagten hos Nordsjællands Politi blev manden anholdt på et senere tidspunkt, og han er er nu sigtet for straffelovens paragraf 244 – også kendt som voldsparagraffen – samt hærværk.

Politiet kan ikke oplyse, hvordan buschaufføren har det, eller om chaufføren modtog behandling efter overfaldet.

Ifølge politiet opleves sager som denne med vejvrede ind imellem i forskellige afskygninger.

TV 2 Lorry har tidligere sat fokus på, at vejvrede opleves som et voksende fænomen. Se mere i indslaget herunder:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

retten i roskilde

Unge mænd dømt for bedrageri mod ældre borgere

TM 125cc. Årg. 2014.

17-årig fængslet i sag om stort tyveri af crossmaskiner fra ungdomsskole

diamant

Politiet søger ejere til stjålne smykker: Er det din diamantring?

IMG_4169

Vanvittig biljagt: Otte politibiler jagtede flugtbilist, der kørte 200 km/t

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere