Socialdemokratiet og Venstre må finde hinanden i udligningsforhandlingerne
Sådan lyder opfordringen fra de to borgmestre fra henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre i Furesø og Rudersdal. De to borgmestre har sendt et fælles brev til deres partiformænd med forslag til forbedringer i forhandlingerne om en ny udligningsreform.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
De indleder brevet med at anerkende, at der er behov for udligning mellem kommuner for at udjævne, da der er strukturelle forskelle i indtægter og udgiftsbehov.
Men efterfølgende lyder det til statsminister Mette Frederiksen og formand Jakob Ellemann-Jensen:
"Vi finder dog, at regeringens udspil til en ny udligningsordning indeholder nogle uforståelige og urimelige elementer, som vi hermed anmoder om, at I vil give et ekstra eftersyn i jeres fortsatte forhandlinger om at nå en aftale om en udligningsreform"
Udligningsordningen skal give kommuner incitament til at udvikle sig, og den skal sikre en mere ensartet service i kommunerne, mener borgmestrene.
- Vi ønsker med dette fælles brev at opfordre vore partiformænd til at løse den bundne opgave, som udligningsreformen er. Nu må de tage det store ansvar på sig, finde hinanden og lave en fornuftig aftale, siger Jens Ive, Rudersdals borgmester (V), i pressemeddelelsen.
De to borgmestre har konkrete fælles forslag, som politikerne på Christiansborg kan tage afsæt i. For eksempel at kommuner højst bør aflevere 93 procent af særligt høje indtægter, så der stadig er incitament til at skabe udvikling.
Samtidig skal demografi og store indtægter fra selskabsskatter vægtes højere.
- Vi skal naturligvis udligne penge mellem kommunerne i Danmark. Men regeringens udspil til en ny udligningsordning rammer nogle kommuner urimeligt hårdt. Det bør der rettes op på i forhandlingerne mellem Socialdemokratiet og Venstre, siger Ole Bondo Christensen, Furesøs borgmester (S).
Rudersdal og Furesø kommuners forslag i forhandlingerne mellem regeringen og Venstre: