Omfattende byudvikling på vej på Farum Bytorv

Større butikscenter, flere parkeringspladser og nye boliger. Borgere i Farum kan se frem til en stor udvidelse af Farum Bytorv.

10 til 15 nye butikker, 80 til 125 nye boliger og flere parkeringspladser. Sådan lyder opskriften på den udvidelse, som Farum Bytorv står overfor.

Furesø Kommune og ejendomsinvesteringsselskab DADES er blevet enige om en model for udviklingen af det parkeringsareal, som ligger nord for Farum Bytorv. Det skriver kommunen på deres hjemmeside.

Det er på parkeringsarealet, at nye boliger, butikker og spisesteder skal skyde frem og skabe et attraktivt byrum, som er let at komme til og fra.

Det er det røde areal, hvor udvidelsen af butikker, boliger og parkeringspladser sker.
Det er det røde areal, hvor udvidelsen af butikker, boliger og parkeringspladser sker.
Foto: Furesø Kommune

Ønske om at styrke det lokale

Formålet med udvidelsen er at skabe mere liv i området. Byrådet i Furesø har i længere tid ønsket en udvidelse af Farum Bytorv for at styrke det lokale indkøbsmiljø og stadig lade det være et attraktivt sted at handle.

- Efter en lang proces er vi nu endelig klar til at skrive et nyt kapitel for Farum Bytorv, som også vil skabe en mere sammenhængende by, siger borgmester Ole Bondo Christensen fra Socialdemokratiet og fortsætter:

- Udbygningen af Farum Bytorv markerer således startskuddet for udviklingsprojekterne i den centrale del af Farum, som også tæller det tidligere rådhus på Frederiksborgvej.

Det er ikke kun handlemulighederne, man ønsker at styrke. Kommunen forventer også, at det nye Bytorv kan bidrage med omkring 150 nye arbejdspladser. 

Byggeprojekt i to etaper

På nuværende tidspunkt har butikscenteret 40 butikker på cirka 14.700 m2, fire dagligvarebutikker og tre restauranter. Planen er, at udvidelsen skal ske i to etaper.

Bytorvet udvides til en start med 10 til 15 nye butikker på cirka 2.700 m2 og cirka 6.600 m2 boliger. Antallet af boliger forventes at blive mellem 100-125 boliger - en blanding af familie- og mindre tagboliger.

Anden etape bliver gennemført, hvis det økonomisk og markedsmæssigt kan betale sig. Her vil blive tilføjet yderligere 2.200 m2 til butikslokaler.

Få et overblik over etape 1 og etape 2 i udvidelsen af Farum Bytorv. 
Få et overblik over etape 1 og etape 2 i udvidelsen af Farum Bytorv. 
Foto: Furesø Kommune

Ny lokalplan og borgermøde om projektet

Furesø Kommune vil i forbindelse med udvidelsen udarbejde en ny lokalplan for Farum Bytorv. Den forventes at komme i høring i løbet af foråret 2019.

Hvis man er interesseret i at høre mere om de nye planer for hele området, så inviterer Furesø Kommune og DADES alle interesserede borgere til informationsmøde den 29. november 2018 kl. 19 i Farum Kulturhus.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik