Sosu fra Frederikssund fik for lidt i løn

Det er nok færreste, der med stor entusiasme kaster sig over lønsedlen og tjekker, at de har fået den rigtige løn. Men det burde de, for der kan være penge at hente.

Social- og sundhedsassistent Vibeke Gant er en af dem, der havde penge til gode. Fra 2005 og frem til sagens afslutning i maj 2015 tikkede der op til 2.200 kroner for lidt ind på hendes konto. Det blev først opdaget i 2011, da hun fik lavet et løntjek hos sin fagforening, FOA Frederikssund.

8,2 millioner kroner har 12 lokalafdelinger i FOA hentet hjem til deres medlemmer ved at tjekke lønsedler siden januar 2014. Det viser en rundspørge, som Fagbladet FOA har lavet.

Efter et længere sagsforløb står Vibeke Gant nu til at få udbetalt 435.000 kroner før skat. Det var Vibeke Gants omskoling fra plejer til social- og sundhedsassistent, der havde fået hendes lønsammensætning til at gå i koks tilbage i 2005.

- Jeg kunne dårligt tro det. Jeg havde slet ikke regnet med, at det var så meget. Det var helt vildt," fortæller Vibeke Gant til Fagbladet FOA.

I Region Hovedstaden beklager enhedschef for Løn og Forhandling, Anette Munk Ebbesen, fejlen i Vibeke Gants og et andet FOA-medlems lønudbetaling.

- Vi er naturligvis rigtig glade for, at fejlen blev opdaget, og at vores medarbejdere har fået den løn, som vi skyldte dem. Vi er kede af, at fejlen fik lov at stå så længe, men fejlen var så kompleks, at hverken de ansatte selv eller lønmedarbejdere i gennem årene har haft mulighed for at blive opmærksomme på den," siger hun.

I dag har Region Hovedstaden to sagsbehandlere ansat, der tager sig af lønindplacering af nye medarbejdere, både lokalt og centralt.

- På den måde føler vi os overbeviste om, at vi fejlsikrer bedst muligt, så der ikke opstår nye sager," forklarer Anette Munk Ebbesen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik