Drabssigtet præst dropper retsmøde og bliver bag tremmer

Thomas Gotthard har valgt at lade sin varetægtsfængsling forlænge i sag, hvor han er sigtet for hustrudrab.

Præsten Thomas Gotthard har ingen forventning om, at Retten i Hillerød vil lade ham forlade fængslet. Derfor er han gået med til en frivillig forlængelse i sagen, hvor han er sigtet for at have slået sin hustru ihjel.

Efter planen skulle han have været for retten onsdag, men det retsmøde er aflyst som følge af hans beslutning om at forblive varetægtsfængslet.

Det oplyser hans forsvarer, Jesper Storm Thygesen.

- Han har valgt at lade sig frivilligt forlænge, men det er ikke en erkendelse af noget. Han nægter sig stadig skyldig, siger advokaten.

Det er anden gang, at præsten har valgt at blive bag tremmer i stedet for at møde op i retten.

44-årige Thomas Gotthard er sigtet for at have dræbt sin hustru, Maria From Jakobsen, i Frederikssund. Hendes lig er ikke fundet.

43-årige Maria From Jakobsen var ansat som psykolog ved Holbæk Sygehus og mor til to børn. Hun blev sidst set 26. oktober og blev derefter meldt savnet hos politiet.
43-årige Maria From Jakobsen var ansat som psykolog ved Holbæk Sygehus og mor til to børn. Hun blev sidst set 26. oktober og blev derefter meldt savnet hos politiet.
Foto: Nordsjællands Politi

Siden 16. november har præsten siddet varetægtsfængslet.

Tre gange er han mødt op til retsmøder, hvor grundlaget for varetægtsfængslingen af ham er blevet vurderet. Alle gange har en dommer valgt at holde fast i, at han fortsat skulle blive bag tremmer.

To gange har han nu indvilget i frivilligt at lade fængslingen fortsætte.

Retsmøder for lukkede døre

Varetægtsfængsling foregår på den måde, at retten hver fjerde uge - eller oftere - skal vurdere, om der fortsat er grundlag for at fortsætte frihedsberøvelsen.

Retsmøderne i sagen er blevet holdt for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.

Til at begynde med var Thomas Gotthard, der var ansat som præst i Hedehusene vest for København, beskyttet af et navneforbud. Men det ophævede retten i december.

Det skete efter ønske fra politiet og anklagemyndigheden, fordi efterforskerne ønskede offentlighedens hjælp til opklaring.

Blandt andet vil politiet gerne høre, om der er nogen, som har set ham transportere nogle blå fodertønder. Spekulationerne går på, at han kan have skaffet liget af vejen på den vis.

Under sagen er det kommet frem, at Thomas Gotthard skal have foretaget internetsøgninger på ord som "havdybde", "olietønder" og "selvmord". Og derudover har politiet fundet kaustisk soda og saltsyre hos manden.

Begge kemikalier er stærkt ætsende.

Maria From Jakobsen Thomas Gotthard
Foto: Nordsjællands Politi

43-årige Maria From Jakobsen var ansat som psykolog ved Holbæk sygehus og mor til to børn. Hun blev sidst set 26. oktober og blev derefter meldt savnet.

Politiet har ransaget familiens hus på Nialsvej i Frederikssund. Også deres sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland og området omkring er blevet undersøgt. Men der er altså endnu ikke fundet noget lig.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik